Dagrofa Foodservice henter bryggeriprofil til ny CSR-stilling

Som led i en ”strategisk satsning” henter Dagrofa Foodservice en ny projektleder med mangeårig erfaring fra Royal Unibrew.
Foto: PR / Dagrofa Foodservice.
Foto: PR / Dagrofa Foodservice.

Den grønne dagsorden skal fylde mere i Dagrofa Foodservice.

Derfor har selskabet som led i en ny strategisk satsning hentet Zainab C. Ryttersgaard i en ny stilling kaldet CSR-projektleder. Hun kommer fra en 18-årig lang karriere i Royal Unibrew, hvor hun startede som kontorelev og senest besad stillingen CSR Project Manager.

”Klimahensyn og bæredygtighed fylder mere og mere hos vores kunder, hos vores leverandører og i samfundet generelt. Derfor vælger vi nu at opruste på denne front ved ansættelsen af Zainab,” skriver Lotte Engsig, der er kommerciel udviklingschef i Dagrofa Foodservice, i en pressemeddelelse.

Om sin egen ansættelse fortæller Zainab C. Ryttersgaard, at hun ser det som et privilegie at dyrke sin interesse for den grønne omstilling i en professionel kontekst.

”Min tilgang er, at man for alvor er i stand til at opnå resultater, hvis vi samarbejder på tværs af værdikæden. Derfor er mit hovedfokus på at skabe stærke partnerskaber med kunder, leverandører og organisationer, hvor fællesnævneren er, at vi skal skabe gøre det nemmere at træffe klimabevidste valg.”

I sit nye virke skal hun fokusere på kunder, leverandører og organisationer samt rådgive Dagrofa Foodservice vedrørende emballage.

Supermarkeder skærer i åbningstiderne

Udeblivende hyttegæster tvinger norske købmænd til at lukke vinteren over

Brancheorganisation kritiserer Dagrofa for at løbe fra leverandøraftaler

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter