FødevareWatch

IMF løfter vækstprognose

Optimismen har fundet vej til Den Internationale Valutafond, som nu vurderer en vækst i verdensøkonomien på 5,5 pct.

Den Internationale Valutafond, IMF, venter, at verden står over for et stærkt opsving oven på nedturen i 2020 og opjusterer sin prognose for den globale vækst i år, skriver nyhedsbureauet Dow Jones.

IMF's bud er nu, at verdensøkonomien vokser med 5,5 pct. mod tidligere estimeret 5,2 pct.

Det er blandt andet udbredelsen af vacciner og lægemidler mod covid-19, der har næret IMF's håb om, at væksten kan tage ekstra fart i år

Fremgangen følger et 2020, hvor coronapandemien spændte ben for verdensøkonomien næsten fra årets begyndelse, og formentlig bidrog til at økonomien skrumpede med 3,5 pct., vurderer IMF. Også 2020-estimatet er opjusteret fra en tidligere prognose om en minusvækst 4,4 pct.

Ser man på forventningerne til de enkelte regioner, så klipper IMF lidt af sin vækstprognose for Kina og eurozonen, mens forventningerne til væksten i USA og Japan løftes.

Eurozonens økonomi ventes at vokse med 4,2 pct. mod tidligere estimeret 5,2 pct.

Estimatet for den amerikanske økonomi er en vækst på 5,1 pct. i år mod tidligere ventet 3,1 pct., og den japanske økonomi ses vokse med 3,1 pct. mod tidligere ventet 2,3 pct.

Ingen når dog på siden af den kinesiske økonomi, der ventes at vokse med 8,1 pct. mod tidligere 8,2 pct.

Mere fra FødevareWatch

Hvem er Henning Kjeldsen?

PROFIL: Han er en mand med mange ansigter. I offentligheden er han døbt "kvotekongen", i retssystemet er han tiltalt, men der er også en anden fortælling om storfiskeren Henning Kjeldsen. På havnen i Skagen er han helten og manden, som hjælper de unge fiskere ind på et hårdt marked.

Danæg overtager finsk partner

Danæg-koncernen, der i forvejen ejede omkring en fjerdedel af et finsk pakkeri og produktselskab, har købt resten af selskabet.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier