Lise Bech ønsker sig mere fødevareoplysning i 2021

SERIE: Forståelse på tværs af brancher er på pluslisten hos Lise Bech. Til gengæld er hun ked af det hårde pres restaurationsbranchen er under, den lukkethed der findes hos regeringen, og så ønsker hun sig indførelse af mærkningsordning på halalkød.
DF's fødevareordfører Lise Bech har set mere forståelse på tværs af brancher under corona. Dog har hun ikke set meget inkludering indenfor Borgens mure. | Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
DF's fødevareordfører Lise Bech har set mere forståelse på tværs af brancher under corona. Dog har hun ikke set meget inkludering indenfor Borgens mure. | Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Fødevareordfører Lise Bech (DF) har ikke meget positivt at berette fra 2020, der har haft "corona som overskrift".

Skulle hun vælge, ville det dog blive mere forståelse på tværs af brancher.

"Der har været mere forståelse for hinandens brancher, og hvad man kæmper med," siger Lise Bech. Hun nævner også interessante samarbejder på tværs, som f.eks. samarbejdet mellem Landbrug Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening tidligere på året.

Masser af nedture

Adspurgt om årets nedture, er der ikke ifølge Lise Bech nok at tage fat i.

"Corona har domineret, og vi har ikke kunne eksportere fødevare, som vi har kunne før," siger Lise Bech og fortsætter:

"Og selvfølgelig restaurationsbranchen der er under hårdt pres, og nu må de endnu en gang gennemgå en tvanglukning - det er hårdt. Det har også gjort noget ved vores produktion, der har haft, og stadig har det hårdt," siger Lise Bech.

Indenfor Borgens mure, har der også været udfordringer. Lise Bech fortæller, at det har været svært at være oppositionspolitiker.

Det skyldes ikke kun, at hun startede sin karriere i regeringsposition, men ifølge hende også fordi, der er en eksklusion på Christiansborg.

"Da vi havde en borgerlig regering, var alle inviteret til kaffemøde. Sådan er det ikke længere. Vi får præsenteret ting i sidste øjeblik, og så er det svært at få ting indført," siger Lise Bech.

Halal på ønskelisten

Hvis Lise Bech skulle skrive en fødevareønskeliste, ville mærkning af halal være på. Hun har intet imod, at danske virksomheder eksporterer halalkød til udlandet, men hun mener at når Danmark importerer halalkød, skal der være mærkning på produktet, så forbrugeren ikke er i tvivl om, hvilket produkt de køber.

"Mange bruger som argument, at det smager af det samme, men det er ikke det, som det handler om. Man støtter islamiske organisationer uden at man bliver oplyst om det, og jeg tror mange ikke ønsker at støtte sådanne organisationer," siger Lise Bech og tilføjer:

"Udover det, bliver noget af det importerede kød slagtet på en måde, som vi ikke tillader i Danmark, fordi det ikke er god dyrevelfærd. Jeg ønsker mere oplysning til danskerne i 2021," siger Lise Bech.

Dansk Folkeparti tog forslaget op den 27/11. Lise Bech har også tidligere på året taget forslaget op, og Ny Borgerlige har ligeledes i sinde at bringe forslaget på bordet. Den obligatoriske mærkning er ikke blevet gennemført grundet markedsregler i EU, men der har været tale om en frivillig mærkningsordning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter