Medie: Cateringfirma vil fyre 400 i Københavns Lufthavn

Ifølge Fagbladet 3F vil firmaet Gate Gourmet onsdag fyre flere hundrede 3F'ere i Københavns Lufthavn.
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Cateringfirmaet Gate Gourmet vil onsdag fyre flere hundrede ansatte i Københavns Lufthavn.

Det skriver Fagbladet 3F.

Op mod 400 3F'ere i firmaet, der fremstiller mad til størstedelen af flyene i lufthavnen, står ifølge mediet til at få en fyreseddel.

I alt er der ansat omkring 800 personer i firmaet. Herunder er 600 organiseret i fagforeningen 3F.

Og det er blandt 3F'erne, at de fleste fyringer vil ske, skriver fagbladet, som ikke nævner noget om, hvor mange af de øvrige ansatte der vil blive berørt af fyringsrunden.

De ansatte i firmaet ventes at få besked om, hvorvidt de bliver afskediget, i deres e-Boks onsdag klokken 12.

"Det er en forfærdelig situation. Jeg er dybt berørt af så mange skæbner, dette her berører," siger Jan Thomsen, der er tillidsmand i Gate Gourmet.

Fyringsrunden kommer i kølvandet på masseafskedigelser fra en række andre store arbejdspladser i lufthavnen som følge af coronakrisen.

I slutningen af juni blev omkring 2500 fyret i blandt andet SAS Ground Handling, Aviator og Sodexo.

Ud over den generelle nedgang i lufttrafikken på grund af coronakrisen er Gate Gourmet også påvirket af, at flere flyselskaber for tiden slet ikke serverer mad om bord for at reducere smittespredning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter