Bakteriefund lukker produktionen hos Carlsberg

Colibakterier hos Trefors vandforsyning får nu Carlsberg til at standse produktionen på bryggeriet i Fredericia.
Foto: CARLSBERG/PR
Foto: CARLSBERG/PR

Colibakterier på Kongsted Vandværk ved Fredericia får nu bryggerikoncernen Carlsberg til at standse al produktion.

Det oplyser den danske koncern til Danmarks Radio.

"Bryggeriet har de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, men vi har lukket for produktionen for en sikkerheds skyld. Vi afventer analysen, da sikkerhed og kvalitet altid går forud for alt," skriver Carlsbergs informationschef, Kasper Elbjørn, i en skriftlig kommentar til mediet.

Foruden bryggeriet er omkring 10.000 husstande påvirket af den kontaminerede vandforsyning, som nu har fået forsyningsselskabet Trefor til at anbefale alle påvirkede at koge vandet før det drikkes eller bruges i madlavning.

Forsyningsselskabet gjorde første gang opmærksom på fundet fredag aften, og det er endnu uklart, hvornår anbefalingen bliver trukket tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter