Sverige indfører tvungen bordservering

Den svenske regering indfører et nyt våben i kampen mod spredningen af coronavirus: Hvis du vil spise ude, skal der serveres ved bordet.
Foto: Steen Wrem/IND
Foto: Steen Wrem/IND

Svenskerne har i praksis gjort køen til buffetten ulovlig. Det er en af de mest åbenlyse konsekvenser efter, at de svenske myndigheder offentliggjorde nye begrænsninger for servering på landets restauranter, barer, natklubber og cafeer, hvor man fremadrettet skal betjenes ved bordet.

Det skriver svenske SVT.

"Situationen er alvorlig, og der er behov for handling," lød det fra den svenske socialminister Lena Hallengren ved et pressemøde tirsdag i forbindelse med lanceringen af de nye regler.

Modsat Danmark er de svenske restauranter og barer fortsat åbne for offentligheden. Det seneste tiltag er dog lanceret for at undgå, at gæster klumper sig sammen ved bardisken eller buffeten og dermed øger smitterisikoen.

Forbuddet var varslet til at træde i kraft i går, hvor lokale myndigheder kunne gennemtvinge nedlukninger, hvis beværtninger ikke følger de nye regler. Ifølge mediet gælder de nye regler også ved udendørsserveringer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også