Verdens dyreste whisky-samling nogensinde skal på auktion

Samlingen er sat til salg for ca. 33 millioner danske kroner.
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
MARIE HOHNEN, FINANS.DK

Den bliver beskrevet som "den ultimative samling."

En whisky-samling, der skal på auktion i London senere på måneden, er den dyreste samling whisky, der nogensinde er blevet sat til salg på en auktion.

Det skriver Forbes.

Samlingen ejers lige nu af en hemmelig, amerikansk ejer, man blot kender som 'Den ultimative whisky-samler'.

Der er i alt 467 flasker og ni tønder til whisky fordelt i 293 mindre samlinger til salg, og hele samlingen anslås til at være ca. 4,9 mio. dollars værd (ca. 33 millioner kroner).

Whisky-typen Macallan udgør ca. halvdelen af samlingen, hvor der blandt andet er en dyrebar gammel flaske Macallan fra 1926, der er vurderet til at være ca. en halv million dollars værd.

Herudover er der også varianter af blandt andet Mortlach, Glenlivet og Glenfiddich. Læs mere om de enkelte flasker hos Sothebys her.

Den hemmelighedsfulde nuværende ejer siger i en udtalelse, som Sothebys bringer, at:

"Jeg startede denne samling og indså, at hvis jeg virkelig brugte meget tid og var selektiv i mine valg, kunne jeg muligvis sammensætte noget betydningsfuldt og unikt. To årtier efter er samlingen rent faktisk unik, synes jeg. Efter at have værdsat disse flasker er jeg nu klar til at dele dem med samlere over hele verden," siger han.

Sothebys direktør for vin, Jamie Ritchie, tror, at begivenheden kommer til at skrive historie:

"Dette banebrydende salg minder mig om det første vinsalg, Sothebys afholdt i New York i 1944 og i Hong Kong i 2009, og vi tror, det vil blive betragtet som et historisk øjeblik på spiritusmarkedet."

Auktionen åbner for onlinebud den 27. september og slutter med en live-auktion den 24. oktober i London.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter