Transportminister vil tillade udeservering på veje og p-pladser

Benny Engelbrecht har skrevet til landets største kommuner og KL med håbet om at få udvidet udeservering.
Benny Engelbrecht | Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Benny Engelbrecht | Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Når restauranter og caféer fra mandag den 18. maj atter må slå dørene op efter mere end to måneders nedlukning under coronakrisen, skal de have mulighed for at bruge visse udendørs vejarealer, når det er muligt.

Det mener transportminister Benny Engelbrecht (S), som har skrevet et brev til landets største kommuner samt Kommunernes Landsforening (KL). 

Her gør han kommunerne opmærksom på en paragraf i vejloven, som åbner op for udeservering på steder, som hører til vejområdet.

"Det kan være parkeringspladser, dele af normalt befærdede veje, og hvad der er af åbne torve," siger han. 

"Giv adgang til, at restaurationerne kan benytte sig af dem til at udvide udeservering og dermed gøre det endnu mere trygt at benytte caféer og restauranter fra næste uge," siger han.

"Og så samtidig gøre det på en sådan fleksibel måde, at man også har mulighed for i kommunerne at se bort fra den betaling, man så ellers normalt ville skulle opkræve for det," siger Benny Engelbrecht.

Transportministeren henviser til, at kommunerne i henhold til vejloven har ret til at opkræve betaling for at lade restaurationerne benytte arealerne. 

Det håber Benny Engelbrecht altså, at kommunerne vil undlade for at hjælpe økonomisk pressede caféer og restauranter. 

Kommunerne skal aftale tilladelserne i samråd med politiet, og Benny Engelbrecht ønsker, at der bliver lavet smidig og hurtig sagsbehandling i de sager, hvor restaurationer søger om tilladelse til udvidet udeservering. 

Transportministeren understreger, at der ikke kan være udeservering alle steder. Det skyldes, at man også skal tage hensyn til fremkommeligheden og ikke mindst trafiksikkerheden for borgerne. 

"Men jeg tror også, at der ganske mange steder vil kunne tænkes kreativt og udnyttes vejarealer, som ellers ikke blev udnyttet til denne form for udeservering," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter