Danish Crown vil booste svineproduktionen med offensiv vækstpakke

Der er stor efterspørgsel på dansk grisekød i Danish Crowns eksportmarkeder, men det halter fortsat med råvaregrundlaget. Det får nu koncernen til at lancere en omfattende vækstpakke.

Danish Crown vil akut øge tilførslen af svin til koncernens slagteanlæg, så man fortsat kan servicere eksportmarkedernes store kunder.

Derfor lancerer koncernen en ny vækstpakke.

Blandt hovedpunkterne i pakken er et tillæg på 50 øre for hvert ekstra kilo leveret grisekød fra leverandørerne.

Derudover åbner koncernen for flere velfærdsgrise til det britiske marked, ligesom Danish Crown præsenterer et nyt introduktionstillæg for at lokke flere ud i svineproduktion.

Om den nye vækstpakke udtaler koncerndirektør i Danish Crown, Jais Valeur, i en selskabsmeddelelse:

"Danish Crowns styrke har altid været at kunne servicere de største kunder rundt om i verden med store partier af grisekød i en ensartet høj kvalitet. Det har givet os unik position på verdensmarkedet, men desværre er den under pres nu. I første omgang ikke fra vores konkurrenter, men fordi vi ikke kontinuerligt kan levere de mængder, vores kunder efterspørger," siger han.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

Introduktionstillægget bliver på 30 øre pr. kilo, og i det medfølger en gratis rådgivningspakke til nye leverandører af slagtegrise. Derudover øger koncernen tilskudsordningen til leverandører af velfærdsgrisene, der er designet til det britiske marked.

"Der kommer masser af grise til verden ude på de danske gårde, men alt for mange af dem eksporteres. Folketinget har vedtaget en Landbrugspakke og en tilskudsordning til nye slagtegrisestalde. To konkrete tiltag, der kommer erhvervet i møde. Det ønsker vi fra Danish Crowns side at bakke op om, så derfor kommer vi med vores egen vækstpakke. Og vi har faktisk en tro på at udviklingen kan vendes, så der igen bliver stigende aktivitet ude på slagterierne," siger Jais Valeur videre.

Vækstpakken blev præsenteret for Danish Crowns repræsentantskab mandag, det betyder, at de danske landmænd fra i dag gøre brug af de forskellige ordninger i vækstpakken.

Troels Lund Poulsen: Industrien krævede det umulige

Minister: Dansk Landbrugskapital skal fordobles

Danish Crown på sidelinjen i landbrugsfond

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også