Flere havbrug kan være trussel mod fisk i danske farvande

Der er en stor risiko for, at lakselus bliver et problem, hvis der kommer flere havbrug, siger ekspert.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
AF RITZAU

Lakselus kan blive en trussel mod fisk i danske farvande, hvis Folketinget tillader nye havbrug i Kattegat ud for Djurslands kyster.

Sådan lyder det fra Anders Koed, seniorforsker og vicedirektør ved DTU Aqua, efter at der tirsdag var høring på Christiansborg om konsekvenserne ved regeringens lovforslag, der vil lempe reglerne for etablering af nye og større havbrug i de danske farvande.

"Det får konsekvenser for havbrugene, der ikke er interesserede i at få lakselus ind i deres anlæg. Hvis en fisk får nok lakselus på sig, så kan den simpelthen dø af det," siger Anders Koed og fortsætter:

"Problemet med lakselus kan opstå, hvis man lægger havbruget i områder, der har tilstrækkelig høj saltholdighed til," at lakselusen trives.

Lakselus er en naturligt forekommende parasit, der lever i havet på laksefisk. Der er ikke problemer med lakselus i de nuværende danske havbrug, da parasitten er afhængig af, at der er høj saltholdighed i vandet, hvilket ikke er tilfældet i indre danske farvande, hvor der findes havbrug i dag.

"Det er ikke helt belyst, hvornår saltholdigheden er høj nok, men det ligger formentlig omkring 20-25 promille saltvand, som man finder i Kattegat for eksempel," siger seniorforskeren.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

Hvis antallet af havbrug øges, så vil der med sikkerhed komme flere lakselus i de danske farvande, forklarer Anders Koed. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er problematisk.

"Man kan ikke umiddelbart drage den konklusion, at det vil skabe et problem, men man kan i hvert fald sige, at der er en stor risiko for, at det kan skabe et problem," siger han.

Forrige år måtte Norge bruge otte mia. kr. på at bekæmpe lakselus. Derfor anbefaler Anders Koed politikerne at gennemføre en grundig risikovurdering.

"Man skal sørge for, at havbrugene ikke kommer til at ligge der, hvor lakselusene trives godt. Det er sådan set det vigtigste."

Marine Harvest løfter driften med 92 pct i første kvartal

Ingen kom i nærheden af Norge i første laksekvartal for Marine Harvest

Royal Greenland spræller med rekordomsætning i nyt vækstår

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også