Danish Crown-konkurrent lukker ned i Tyskland

Den hollandske slagterigruppe Vion har lukket et svineslagteri i Tyskland. Årsagen er, at det ikke længere er muligt at opretholde en lønsom forretning.
Foto: PR / Vion
Foto: PR / Vion

Der er sket forskydninger i den internationale svinekødsindutri, der er få penge i produktionen, og adgangen til vigtige eksportmarkeder er ikke ret god.

Det er baggrunden for, at hollandske slagterikoncern Vion, der i flere europæiske markeder konkurrerer med danske Danish Crown, tirsdag har valgt at trække stikket på et slagteri i Zeven mellem Hamborg og Bremen.

Det skriver Pig-world.uk.co.

Ifølge Susonline.de beskæftiger Vion omkring 300 medarbejdere i Zevel, og slagteriet har sat 28. april som absolut sidste arbejdsdag for de ansatte. Slagteriet har en kapacitet på omkring 18.000-19.000 slagtesvin om ugen. 

Med lukningen vil Vion i stedet fokusere på produktionen i Emstek, der ligger på den anden side Bremen, hvor man vil udvide kapaciteten til 80.000 svin om ugen. Ud af Emstek-slagteriet er der ifølge Vion-gruppen, som i 2015 omsatte for 4,6 mia. euro, bedre mulighed for lønsomt at kunne koble sig på den internationale afsætning af svinekødsprodukter.

Vion har 25 fabriksfaciliteter i Tyskland og Holland, og salgskontorer i 25 lande.

Danish Crowns Plumrose-penge skal bruges til "hjemlige" opkøb

Danish Crown-chef: Derfor solgte vi Plumrose 

Vion udvider økoproduktion for tocifret millionbeløb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også