FødevareWatch

Tyskere og danskere i karambolage i Østersøen

Danske fiskere er sure, fordi tyske fiskere stadig fanger fladfisk og dermed også de forbudte torsk, der lander som bifangst i nettene.

Der må overhovedet ikke fiskes efter torsk i den vestlige Østersø for tiden.

Fiskebestanden er slet og ret for lav. Det har fået EU's ministerråd til at nedbringe fiskekvoten for torsk i området med yderligere 56 procent og udvide lukkeperioden til to måneder, begyndende 1. februar, hvorefter torskefiskeri ikke er tilladt i otte uger frem.

De tyske fiskere følger dog ikke suspensionen til punkt og prikke, mener de danske fiskere, skriver dr.dk. De er sure over, at tyskerne fortsat fanger fladfisk, for når man fanger fladfisk er en naturlig del af bifangsten torsk.

"Vi kan konstatere, at det er en anden tolkning af reglerne, hvis tyskerne fisker fladfisk, mens vi skal holde os helt væk fra torsken, der skal jo være lige regler for alle," siger Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening, til dr.dk.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har bedt sit embedsværk tage kontakt til de tyske myndigheder for at få klarhed over situationen.

Fiskere i strid efter udtalelser fra fødevareministeren

Minister vil åbne fiskeripakke indgået uden om regeringen

Europæisk fiskeri smører et tykt lag indtjening på

Fiskerne tjener gode penge

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier