L&F er bekymret for udvanding af økologi i EU

Forhandlingerne af EU's økologiforordning er forsinket. Landbrug & Fødevarers viceformand er draget til Bruxelles for at deltage og sikre, at barren for økologi bliver opretholdt og mere ens for alle medlemslande.
Foto: Maud Lervik.
Foto: Maud Lervik.

Forhandlingerne om ændringsforslag i EU's økologiforordning skulle have været på plads i 2016, men store interessekonflikter og diskussioner har forsinket processen.

Der er langt fra enighed mellem medlemsstaterne, om hvordan reglerne for økologien skal være eller hvor barren skal lægges. Hos bøndernes lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F) frygter man, at diskussionen vil munde ud i en forringelse af de nuværende krav.

Derfor er Landbrug & Fødevarers viceformand, Lone Andersen, tirsdag draget til Bruxelles, skriver Effektivt Landbrug.

"Vi har brug for, at de økologiske regler bliver mere ens i EU. Og det handler ikke om, at vi skal have sænket barren. Tværtimod har vi fra dansk side et klart ønske om, at barren hæves op på dansk niveau. Men det er ikke så ligetil, for der er kæmpemange interesser i spil, og over 1.300 ændringsforslag til økologiforordningen, som skulle have været på plads i 2016," udtaler Lone Andersen, til Effektivt Landbrug.

Grunden, EU's økologiforordning er yderst interessant, skyldes, at den fastlægger rammerne for produktion, forarbejdning, import, mærkning og markedsføring af økologiske fødevarer for hele EU.

Noget af det, Lone Andersen har med til forhandlingerne, er et ønske om at få mere ensartede krav til økologien i Danmark og EU. Den danske økologilov er nemlig strammere end den europæiske på en række punkter.

En million underskrifter kan give EU-forbud mod ukrudtsmiddel

Økologer brager frem med ny ti-punktsplan

Det britiske øko-marked er på kanten af vækstboom

Dansk øko-eksport sætter rekord for 10. gang

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også