Mette Frederiksen vil lave ny landbrugsaftale

Socialdemokraterne rækker hånden ud til regeringen for at påbegynde arbejdet på en ny, bred politisk rammeaftale for landbruget og hele fødevareindustrien. Det afføder ros fra fødevareforbundet NNF.
Foto: RENE SCHÜTZE RENÈ/POLFOTO/ARKIV.
Foto: RENE SCHÜTZE RENÈ/POLFOTO/ARKIV.

Den omstridte landbrugspakke, der blev vedtaget af de borgerlige i februar sidste år, skal erstattes af en ny aftale over midten i dansk politik.

Sådan lyder opfordringen fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Det skriver Landbrugsavisen.

Til Sønderjysk Landboforenings nytårskur, hvor 600 landmænd var mødt op, lød det:

"Jeg synes sådan set, at vi skal starte forfra. Så lad os sætte til bordet og få en bred aftale for dansk landbrug. Det skal ikke være sådan, at man går og frygter om tingene ændres. Vi skal skabe et sikkert investeringsmiljø for landbruget," sagde hun.

Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Ifølge Landbrugsavisen understregede Mette Frederiksen at en ny vækstaftale "ikke kun er for landbruget, men også følgeindustrien."

Den udmelding bliver modtaget med kyshånd hos fødevareforbundet NNF.

"Det er en rigtig god ide, hvis regeringen tager imod Socialdemokraternes fremstrakte hånd, så vi kan få et langvarigt nationalt landbrugs - og fødevarekompromis, så vi får ro om hele fødevareindustriens basale rammer i en længere årrække," siger formand i NNF, Ole Wehlast, i en pressemeddelelse.

"Kan regeringen og oppositionen i fællesskab skabe et sådant kompromis, så tager jeg hatten af for godt politisk håndværk," slutter han.

NNF klar med mulig redningskrans til Dansk Landbrugskapital

Danske slagtninger bryder gammel bundrekord

Bønderne står til milliardgevinst - men hver tredje sidder fast

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også