Monsanto overrasker positivt i sit første kvartal

Landbrugsgiganten leverede i første kvartal et overskud per aktie på 21 cent mod et ventet nulresultat.
AF RITZAU FINANS

Amerikanske Monsanto, der er verdens største producent af såsæd, kom markant bedre ud af første kvartal af sit regnskabsår end ventet og end samme periode året før.

Selskabet leverede et overskud per aktie på 21 cent eksklusive engangsomkostninger mod et ventet nulresultat ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. I samme kvartal sidste år var der tale om et underskud per aktie på 56 cent.

Det bedrede resultat var hjulpet af en styrkelse af den brasilianske valuta, real, samt flere Intacta-sojabønner fra Sydamerika, forklarer Bloomberg.

Omsætningen blev 2,65 mia. dollar mod ventet 2,27 mia. dollar. Omsætningen var klart større end den mest optimistiske analytiker havde ventet. Estimaterne lå i intervallet fra 1,97 mia. dollar til 2,48 mia. dollar. I første kvartal året før var omsætningen 2,22 mia. dollar.

Forventningerne til hele regnskabsåret blev dog fastholdt af Monsanto.

Denne graf viser, at 3.000 danske landmænd er på vej ud af krisen

Novozymes: Hollandsk partner falder efter regnskab

Bayer sluger Monsanto med forhøjet tilbud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også