Nordzuckers produktion skyder i vejret

I alt har Nordzuckers 13 sukkerfabrikker, hvoraf to ligger i Danmark, i løbet af den næsten gennemførte sukkerkampagne forarbejdet omkring 15 millioner tons roer. Det er væsentligt mere end 2015/2016-sæsonen
Foto: Carsten Snejbjerg/Arkiv
Foto: Carsten Snejbjerg/Arkiv

Det danske input til årets høstresultater i sukkerkoncernen Nordzucker finder man nu i sukkertankene hos de to Nordic Sugar-fabrikker i Nakskov og Nykøbing.

Den store tyske sukkerkoncern har netop afsluttet og evalueret den seneste sukkerroekampagne, som siden efteråret har løbet i godt tre måneder. I alt har Nordzuckers fabrikker forarbejdet ca. 15 millioner tons roer, hvilket er godt 2,5 millioner tons mere end forrige kampagnes 12,5 millioner.

"Det er især et resultat af løbende investeringer i vores anlæg og vores målrettede og centralt styrede vedligeholdelse. Det er alt sammen nødvendigt, hvis vi også i fremtiden skal kunne producere konkurrencedygtigt og i overensstemmelse med markedets behov," udtaler Axel Aumüller, der er operationel direktør i Nordzucker, i en meddelelse.

Senere i år ophører EUs sukkerkvoter, og dermed er det slut med minimumspriserne på roer i EU. Det har både Nordzucker og de danske sukkerroedyrkere som leverer til datterselskabet Nordic Sugar forberedt sig på, som et vendepunkt i industrien.

Årets sukkerudbytte pr. hektar ligger i alle lande over gennemsnittet for de senere år, oplyser Nordic Sugar.

Nordzucker har fabrikker i Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Litauen, Polen og Slovakiet. På fabrikken i Slovakiet er man endnu ikke helt færdig med årets produktion, da der har været en rekord stor høst. Målt på sukkerudbytte er de danske dyrkere næstbedst, og de lavede i gennemsnit 13,1 tons pr. hektar, hvilket var på niveau med forrige år. Bedst var de tyske roedyrkere, som formåede at trække 13,5 millioner tons ud pr. hektar.

Stridsøkse begravet: Ny aftale om sukkerproduktion på plads

Nordic Sugar vil øge sukkerproduktion - møder massiv kritik fra dyrkerne

Nordic Sugar hælder millioner i sukkersilo

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også