Fødevareministeren lufter stigninger af fiskekvoter

I uge 50 starter EU forhandlinger om de for dansk fiskeri vitale fiskekvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Fødevareministeren rejser til Bruxelles med ønsket om højere kvoter.
Foto: DAUGAARD JENS HENRIK/POLFOTO/arkiv
Foto: DAUGAARD JENS HENRIK/POLFOTO/arkiv

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skal mandag og tirsdag den 12. og 13. december mødes med sine ministerkollegaer i Bruxelles for at aftale næste års fiskekvoter for blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Det er ministerens klare holdning, at de danske fiskebestande af eksempelvis jomfruhummer, tunge og rødspætte er i en sund forfatning, og det skal give positivt udslag i kvoterne for fiskerne.

Det meddeler Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

"Vi har set en meget positiv udvikling for mange af de vigtige fiskebestande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Derfor er det min klare forventning, at vi kan få en aftale i hus, der giver stabile kvoter og gode betingelser for fiskerne," siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Særligt torskebestanden, mener ministeren, er i en god gænge, og derfor skal fiskerne have lov til at hale mere ind. Særligt reglerne om bifangst af torsk vil ministeren forhandle om, lyder det videre.

"Vi har haft en fornuftig forvaltning af torskebestanden i Kattegat, som er på vej tilbage mod fordums styrke. Men det betyder også, at fiskerne ikke kan undgå at få torsk med som bifangst, når de fisker efter andre arter. Det er uhensigtsmæssigt, at fiskerne så ofte må smide gode spisetorsk over bord, og derfor er det min ambition at få hævet kvoten for torsk," slutter Esben Lunde Larsen i meddelelsen.

Overraskende sløv december for norske lask

Danske fiskere glæder sig over fiskeriaftale mellem EU og Norge

Medie: Topchef i amerikansk fiskegigant anklages for prismanipulation

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også