Fugleinfluenzaen når Nordjylland

Den smitsomme fugleinfluenza H5N8 er nået Nordjylland, viser analyse af død musvåge. Det bekymrer branchen.
Foto: REIB POUL
Foto: REIB POUL

En død musvåge har vist sig at være smittet med fugleinfluenza H5N8.

Det skriver DR.

Derved er endnu et område i Jylland med stor fjerkræsproduktion ramt af influenzaen, der allerede nu har haft konsekvenser for erhvervet.

Officielt har lande som Japan, Sydkorea og Afrika stoppet importen, men aftaler med en lang række andre lande sikrer, at Fødevarestyrelsen ikke kan godkende varer til eksport til andre lande, når der er fundet fugleinfluenza.

Fødevarer, drikkevarer, detail og landbrug. FødevareWatch dækker bredt – læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Det fik de to store slagterier Hkscan og Danpo til at sænke afregningsprisen for leverandørerne. Hkscan sænkede prisen med 23 øre per kilo, mens Danpo sænkede afregningen med 25 øre, heraf skyldes de 20 øre alene fugleinfluenzaen.

H5N8’s indtog i Nordjylland giver panderynker hos sektorchef hos Det Danske Fjerkræråd, Jørgen Nyberg Larsen.

"Det bekymrer os meget, at den nu er fundet adskillige steder i Jylland, og at mange af stederne er meget tæt på områder, hvor vi har stor fjerkræproduktion," siger han til DR.

310.000 kyllinger i Japan skal aflives efter fund af H5

Økonomisk lussing til Danpo-ejer efter fugleinfluenza-udbrud

Fugleinfluenza forårsager aflivning af 16.000 kalkuner i Tyskland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også