L&F: Nye tal for antibiotikaforbruget i EU er alarmerende

Nye tal fra Det Europæiske Medicinagentur viser, at antibiotikaforbruget i husdyrproduktionen er stigende i en række EU-lande. Landbrug & Fødevarer efterlyser politisk handling.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Brugen er antibiotika stiger kraftigt i blandt Italien og Spanien. Forbruget er her vokset 25 pct. siden 2013, og de spanske bønder bruger ni gange mere antibiotika end den danske dyreproduktion, viser de nyeste tal fra Det Europæiske Medicinagentur, Det får Landbrug & Fødevarer til at efterlyse politisk handling.

"Det er vanvittige tal, vi nu ser i de sydeuropæiske lande. Et forbrug, der i forvejen lå markant over det danske, er nu steget endnu mere. Vi må bare sige, at hvis vi virkelig skal antibiotikaresistens til livs, så er det slut med at tale om at gøre noget. Vi skal have politikerne på banen nu," udtaler formand for Seges Videncenter for Svineproduktion under Landbrug & Fødevarer, Erik Larsen. 

Det samlede antibiotikaforbrug i Danmark er i den seneste opgørelse faldet en smule, og forventningen er ifølge Landbrug & Fødevarer, at forbruget vil falde yderligere de kommende år. Forbruget i Danmark ligger ifølge opgørelsen fra medicinagenturet på 44,2 mg pr. kilo kød. Af opgørelsen fremgår det også, at tyskernes forbrug er faldende, men ifølge Landbrug & Fødevarer er det stadig tre gange højere end det danske forbrug.

"Selvom vi i Danmark er noget nær dukse, når vi kigger på de andre europæiske lande med en betydelig husdyrproduktion, så arbejder vi hele tiden på at nedbringe antibiotikaforbruget. Men jeg kan ærligt talt godt forstå, hvis man som landmand tænker, om det overhovedet kan nytte noget, når man ser på udviklingen i resten af EU," hedder det videre fra Erik Larsen, der sammen med omkring 2000 andre fra svinebranchen mødes til den årlige kongres for svineproducenter tirsdag og onsdag.

"I stedet for at danske politikere bruger deres tid på at trække ministre i samråd, kræve redegørelser og optræde i medierne, vil jeg gerne opfordre til, at de gør deres stemmer gældende på EU-niveau. Det er her, vi har brug for, at der gøres noget. Jeg håber, at politikere over en bred politisk kam kigger på tallene her, og tager det alvorligt," lyder det videre fra Erik Larsen.

Uambitiøs tilgang

I rapporten fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, der udkom i september blev det anbefalet, at de europæiske landbrug bør reducere deres forbrug af antibiotika med 65 pct.

I den forbindelse udtalte formand i Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, at han vil have det formuleret som krav.

"Det er en meget uambitiøs tilgang til problemet," siger han.

Ud over bekymringen for multiresistente bakterier anerkendte formanden, at der vil være en økonomisk fordel for dansk landbrug ved at strømline reguleringen mere på tværs af grænserne.

"Det er klart at de lande, der har den kortsigtede tilgang til tingene og bare spreder antibiotika vil have en "her-og-nu-fordel", fordi det er en nem måde at rydde i de forskellige sygdomme på," sagde Martin Merrild. 

Opposition i stormløb mod minister om MRSA

L&F vil have EU-kontrol af antibiotika

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også