Der er blevet mere guldkorn over dansk korn

Landbrugspakken gav landbruget lov til at sprede mere gødning på markerne, og det giver nu pote i form af mere protein og højere indtjening på årets kornhøst.

De danske planteavlere har bedre indtjeningsmuligheder end længe. 

Det skyldes regerings omdiskuterede landbrugspakke, der tillader landbruget at gøde markene mere, med et højere proteinindhold i kornet til følge.

Det skriver Børsen.

Hos den store grovvarekoncern DLG melder man således om et omdømmeløft i udlandet på dansk korn, til dagbladet.

Det samme gør sig gældende hos den grovvarekoncernen Danish Agro. Det højere proteinindhold er særligt gunstigt for den danske eksport af maltbyg til den europæiske ølsektor, fortæller direktør Henning Fogh.

"Danmark er stadig den andenstørste maltbygproducent i Europa. Kun overgået af Frankrig. Og vi skulle da også gerne i en situation, hvor dansk landbrug igen kan blive 100 pct. leverandør af korn til de danske møller. Helt generelt vil den bedre kvalitet af dansk korn øge eksportindtægterne, men vi er der ikke endnu. Sammenlignet med korn fremstillet mange andre steder er vi stadig til den lave side, hvad angår protein. Det retter sig forhåbentlig i løbet af nogle år," siger han til Børsen.

Eksperter om blå landbrugspakke: Den truer drikkevandet

Slagteriformand vender sig mod pensionsselskaber som mulige investorer

Partier til minister: Svar på hvilke konsekvenser million-nedskæring på økologi får

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også