Norsk lakseselskab i raketfremgang på børsen

Grieg Seafood sætter i øjeblikket adskillige nye kursrekorder. Selskabet er på halvandet måned blevet halvanden milliard kroner mere værd.
Foto: Cermaq/PR
Foto: Cermaq/PR

2016 har været et forrygende lakseår, og det har afspejlet sig i aktiekurserne på lakseselskaberne på den norske børs.

Ikke mindst hos Grieg Seafood, hvis aktiekurs har været på himmelflugt den seneste halvanden måned. Den 19. august lå kursen i selskabet på 48,10 norske kr. pr. aktie, og tirsdag er den at finde på 64,50. Selskabets børsværdi er nu 7,2 mia. norske kr., hvilket er 1,9 mia. norske kr. mere end den 19. augsut. Det svarer til ca. 1,58 mia. kr.

Ifølge ilkas.no skyldes fremgangen bl.a., at de udenlandske storbanker UBS, Credit Suisse First Boston og Morgan Stanley alle har købt op i selskabet. Derudover ser priserne på laks ifølge det norske medie ud til at udvikle sig bedre end forventet.

Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Blandt kritikerne er analysehuseen ABG Sundal Collier og Nordea Markets, der begge er afmålte i sit syn på sektoren.

Grieg Seafood er primært præsenteret i Norge, Canada og Storbritannien med 700 beskæftigede medarbejdere på verdensplan. Europa er det største eksportmarked med cirka 55 pct. af det samlede salg, mens opdrættet er ligeligt fordelt mellem virksomhedens fire lokationer i henholdsvis Shetland, Rogaland, Columbia og Finnmark. 

Herudover har selskabet en god eksponering mod USA, hvor der på grund af problemerne i Chile opnås ekstra høje priser.

Lakse-kolos henter ny direktør til Canada

Analytiker: Mange penge er en udfordring for norske lakseselskaber

Norsk fiskekoncern klar med stort kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også