Avis: Rejekonger får plads på listen over de allerrigeste efter rekordår

De to ejere af Polar Seafood er ifølge Berlingskes årlige opgørelse over kongerigets rigeste blevet næsten halvanden milliard værd i 2016. Selv tror de ikke på den høje værdi af selskabet.

Efter sidste års rekordomsætning for grønlandske Polar Seafood kan de to ejere, Anders Brøns og Jens Salling, kalde sig blandt Rigsfællesskabets rigeste. Det skriver Berlingske Business på baggrund af avisens årlige opgørelse over de 100 mest velbjærgede erhvervsskikkelser.

De to ejere er ifølge Berlingskes beregninger begge gode for 1,4 mia. kr. og ejer begge en halvdel af virksomheden. De er også aktive i andre selskaber, men formuerne er tjent inden for fiskeri i både Grønland, Norge og Danmark. Selv mener Anders Brøns og Jens Salling dog ikke, at deres andele i Polar Seafood er så meget værd, som avisen har beregnet.

"Vi har selv – med de restriktioner, den grønlandske fiskerilov indebærer, og den aktuelle markedssituation – beregnet en væsentligt lavere værdi (af selskabet, red.), end I har beregnet. Der betydet, at Anders Brøns og Jens Salling på baggrund af virksomhedens salgsværdi ikke kan betragtes som milliardærer. De når såmænd end ikke at blive halvmilliardærer, hvis vi kigger på en realistisk værdi af virksomheden i en salgssituation,« siger bestyrelsesforman Henrik Leth til avisen.

2015 bød på "medvind på alle cykelstier" for Polar Seafood

Milliardærer eller ej, så har Anders Brøns og Jens Salling besluttet sig for inden længe at lade deres to sønner, Miki Brøns og Bent Salling, overtage forretningen.

Polar Seafood fik sidste år et resultat på 166 mio.kr. ud af en omsætning på 2,9 mia. kr.

Torskekvoter kommer under massivt pres

Norsk torskefisker øger omsætningen

Ugen der gik: Økologiske øl, en laksefusion og masser af discount 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også