Kineserne 'hjælper' bønderne med løft i prisen på kød og mælk

Det store land i øst kan blive en vigtig brik i redningen af de danske landmænds økonomi. Landbrug & Fødevarer ser lyst til den fremtidige eksport.
Foto: AP/POLFOTO/arkiv
Foto: AP/POLFOTO/arkiv

Da Rusland lukkede døren til fødevarer fra vesteuropæiske lande var frygten for et kollaps i landbruget stor. Det viser sig imidlertid, at der er andre sultne på østfronten, man skal bare meget længere øst på. Kineserne efterspørger i stigende grad kød og mælk fra Europa, og det kan blive en vigtig del i redningen af de danske landmænds kuldsejlede økonomi.

I de første seks måneder af 2016 er eksporten af svinekød fra EU til Kina steget med 985.000 tons, og det giver erhvervet et tiltrængt løft.

Det skriver Børsen.

Avisen har talt med landbrugets egen lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F), som ser lyst på fremtiden:

"Det er klart, at der er sket en helt tydelig forandring af markedssituationen. Mest tydeligt er det jo på svinekød, for der har vi haft højere priser – altså en bedre efterspørgsel – i efterhånden flere måneder. De almindelige forventninger i markedet er, at det fortsætter," siger formanden for L&F, Martin Merrild, til avisen.

Brancheorganisationen oplyser, at man har opjusteret prognosen for slagteriernes pris på 1 kg. svinekød fra 9,75 kr. i maj til 10,50 kr. i september.

Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Det er ikke kun Ruslands handelssanktioner mod EU, som har ramt bønderne hårdt. Afskaffelsen af mælkekvoterne sidste år har skabt en massiv overproduktion af mælk i forhold til markedets efterspørgsel, og det har fået mælkepriserne til at styrtdykke.

Mandag kunne Jyllands-Posten dog meddele, at mælkepriserne igen var på vej op. Senere samme dag sendte andelsmejeriet Arla en pressemeddelelse ud, hvor mejeriet fortalte, at man for anden måned i træk ville hæve mælkeafregningen, og denne gang med 15 øre pr. liter. Samlet betyder det, at afregningen over de to omgange er løftet til 24,5 øre pr. liter mælk.

Arla skruer voldsomt op for mælkeprisen

Mælkepriserne stikker i vejret i Europa

Kødudsigt: I år bliver Kina Danish Crowns største eksportmarked

Kina indgår vital kødaftale med Argentina

Kinesisk import giver kortvarigt lys for svinebønder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også