Bønder forlader Landbrug & Fødevarer i protest

"Landbrug & Fødevarer varetager mine interesser udadtil. Men indadtil er der ingenting at komme efter," siger en svinebonde.
Landbrug & Fødevarers cheføkonom, Frank Øland, mener, at kurven af faldende medlemmer vil flade ud på et tidspunkt, når flere af de mindre landmænd er blevet opkøbt af større landbrug, som har flere stordriftsfordele.
Landbrug & Fødevarers cheføkonom, Frank Øland, mener, at kurven af faldende medlemmer vil flade ud på et tidspunkt, når flere af de mindre landmænd er blevet opkøbt af større landbrug, som har flere stordriftsfordele.

Landbrugets største brancheorganisation bløder medlemmer.

De seneste medlemstal fra august viser, at Landbrug & Fødevarer har mistet 1.226 medlemmer på 12 måneder. Det svarer til en tilbagegang på 5 pct. Tallet afspejler en voksende utilfredshed med organisationen blandt landmændene. Det skriver Information mandag.

"Landbrug & Fødevarer varetager mine interesser udadtil. Men indadtil er der ingenting at komme efter," som svinebonden Per Brems Jensen formulerer det.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder – HER!

Han er en af de landmænd, der mener, at store andelsselskaber som Arla og Danish Crown har fået for stor indflydelse i Landbrug & Fødevarer. Han mener, at organisationen favoriserer de store selskaber, når der opstår konflikter mellem landmænd og andelsselskaber.

Medlemstilbagegangen er led i en længerevarende tendens. I 2015 mistede Landbrug & Fødevarer 4,7 procent af medlemmerne, og i 2014 var tallet 3,9 procent. En del af forklaringen er, at flere landmænd går konkurs eller må sælge. Men det er ikke nok til at forklare det høje antal udmeldinger.

L&F har mistet hvert fjerde medlem siden 2009

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, har tidligere sagt til Landbrugsavisen, at de mange udmeldinger er udtryk for, at økonomisk pressede landmænd ikke længere har råd til at betale kontingent. Men ifølge Per Brems Jensen er det altså ikke hele forklaringen.

Det seneste år er antallet af landbrug i Danmark faldet med 3,5 procent. Landbrug & Fødevarers cheføkonom, Frank Øland, mener, at kurven vil flade ud på et tidspunkt, når flere af de mindre landmænd er blevet opkøbt af større landbrug, som har flere stordriftsfordele.

"Det er en udvikling, der sker, hvad end vi vil det eller ej. Og det er en nødvendig udvikling, hvis dansk landbrug skal være med helt i front i en globaliseret verden," siger han.

Frank Øland ser det derfor ikke som en mulighed, at Landbrug & Fødevarer kan kæmpe imod den udvikling.

"Det vil være som at forsøge at forhindre vand i at løbe nedad," siger han.

Landbrug & Fødevarer vil ikke kommentere på, om der er en interessekonflikt mellem organisationen medlemmer.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af Information)

L&F: Der skal produceres 68 gange mere svinekød for at betale for én times arbejde

L&F: 2025-plan er et skridt i den rigtige retning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også