På et år er der forsvundet 298 svenske mælkebønder

Antallet af mælkebønder er nu under 4.000 i Sverige. En branchekender forventer, at tallet vil reduceres yderligere.
Foto: Ng Han Guan/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Ng Han Guan/AP/POLFOTO/arkiv

En opgørelse lavet af den svenske landbrugsavis Lantbrukets Affärstidning viser, at det på et år er forsvundet 298 mælkebønder i Sverige.

Det bringer det samlede antal mælkebønder ned på 3.971. Det er en reduktion på syv pct. sammenholdt med samme tid sidste år, hvor der var 4.269. Samtidig med at flere bønder må stoppe deres forretning, ser det ud til, at mælkeprisen for første gang i flere år vil blive sænket, skriver avisen.

Den svenske mælkebranchekender Lennart Holmström fra LRF Mjölk tvivler på, at tallet vil forbedres i fremtiden.

"Jeg tror, vi kommer til at se en reduktion på 2-3 pct. i år," siger Lennart Holmström til Lantbrukets Affärstidning.

Mælkepriserne har mere eller mindre været stødt faldende, siden mælkekvoterne blev afskaffet tilbage i 2015. De lave priser på mælkeafregningen, som er den pris bønderne får for deres hvide dråber, har bragt de mælkeproducerende landmænd ud i en økonomisk krise.

Senest har EU-Kommissionen valgt at uddele samlet 500 mio. euro i støtte til de pressede EU-bønder.

Prisen på mælk stiger og giver håb for danske producenter

Minister: Markedet skal redde trængte mælkebønder

Arla indfører historisk lav mælkepris til svenske bønder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også