Der er lige nu flere bjælder på de danske marker end længe. Arealet med den gamle kornsort havre er nemlig boomet kraftigt i år.

Havremarkerne fylder hele 40 procent mere end sidste år og dækker et areal på over 53.000 hektar. Det er mere end øerne Mors, Rømø og Fanø tilsammen.

Årsagen er ikke, at danskere pludselig har fået en voldsomt øget appetit på havregrød.

"Den vigtigste årsag er nye regler om landbrugsstøtten fra EU," siger planterådgiver Kristian Elkjær fra selskabet Heden og Fjorden.

"Nu skal landmændene have flere forskellige afgrøder på markerne for at få støtte, og det får flere landmænd til at så havre," siger han til DR P4 Midt & Vest.

Nærmere bestemt skal bedrifter på mellem 10 og 30 hektar jord have mindst to forskellige afgrøder, mens bedrifter på over 30 hektar jord skal have mindst tre forskellige afgrøder. Reglerne er indført for at skabe større variation i afgrøderne på markerne, så man ikke bare dyrker samme slags korn over det hele. Og det har altså virket.

"Men det betyder også noget, at flere landmænd har genopdaget havrens kvaliteter som forfrugt for hvede, altså som den kornsort, der dyrkes året før hvede," siger Kristian Elkjær.

Havren bruges især som foder ligesom vårbyg, men giver generelt et mindre udbytte. Til gengæld er det en afgrøde, som er nem at dyrke.

(DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR MIDT OG VEST)

Danmarks Statistik: Landbrugets økonomi forbedret

Danskerne vil ikke have kornet sprøjtet lige før høst

Den globale kornhøst er på rekordkurs