Landmænd vil have penge for ikke at sprøjte over drikkevand

Landmænd er utilfredse med den erstatning, der kommer deres vej, hvis Aarhus Kommune får held med at stoppe for sprøjtning over drikkevand.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF DR ØSTJYLLAND

Rent drikkevand er en ressource, som skal skånes.

Derfor vil politikerne i Aarhus have 13 landmænd på Beder-egnen til at droppe sprøjtemidlerne på de marker, som ligger over store dele af byens drikkevandsressourcer. Det fortæller DR Østjylland.

Nu har embedsmænd, teknikere og politikere været på besøg for at se på forholdene hos de 13 landmænd, som ikke frivilligt vil gå ind i ordningen, fordi de er utilfredse med erstatningen.

EU kan ikke blive enig om kontroversiel sprøjtegift

En af dem er Jens Bøje fra Fløjstrup, der føler, at kommunen vil stjæle fra ham.

"Det er ligesom, som hvis jeg har fundet en god gave til min kone. Og så siger til butikken, at jeg vil kun betale for papiret, den er pakket ind i. Alt det indeni vil jeg ikke betale for," siger Jens Bøje til DR Østjylland.

"Det er det, kommunen tilbyder landmændene. De vil betale for jordlaget, men den ressource, som ligger i jorden, den tager de. Og det er ikke fair."

Jens Bøje mener, at han bør have erstatninger, der svarer til priser på jord, der inddrages til byområde, sommerhusområde, vindmøller og råstofindvinding. Langt mere end de 50.000 kr. pr. hektar, der har været nævnt.

Steen Stavnsbo (C ) fra Teknisk Udvalg i Aarhus Byråd var med til besøgene.

"Det har gjort stort indtryk at se folk i øjnene, når man skal til at pille ved deres private ejendomsret," siger han.

Steen Stavnsbo håber at få lagt et puslespil, som landmændene bedre kan leve med.

"Der er en kabale med jord, som andre landmænd gerne vil sælge, og kommunens jord, som måske kan gå op. Ikke i en højere enhed – men i hvert fald i en bedre løsning."

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af DR Østjylland.)

Forurenede frugter får øko-forening i det røde felt

Danske æbler kan blive fri for sprøjterester

Øko-landbrugselever er tvunget til at giftsprøjte

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter