Større kvoter kan være på vej i Nordsøen

Det går så godt for flere fiskearter i en række danske farvande, at fiskerne kan se frem til større kvoter. Det skriver Miljøministeriet efter at den biologiske rådgivning for Nordsø-området fra Det Internationale Havundersøgelsesråd er blevet offentliggjort.
Foto: /ritzau/Per Folkver
Foto: /ritzau/Per Folkver

En række fiskearter oplever fremgang i danske farvande, og derfor kan fiskerne ifølge Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen se frem til højere kvoter i 2017.

Det skriver Miljø- og fødevareministeriet i en meddelelse.

"Det ser rigtig positivt ud for fiskebestandene i Nordsø-området, hvor vi kan se en markant fremgang for blandt andet tunge, sej og jomfruhummer. Derfor er det meget glædeligt for danske fiskere og den følgeindustri, der lever af fiskeriet, at vi kan se frem til større kvoter for disse  arter for 2017," udtaler Esben Lunde Larsen.

Den såkaldte biologiske rådgivning fra ICES viser, at der kan fiskes væsentlig flere tunger i Kattegat, Skagerrak og Bælthavet, ligesom der er plads til at fiske flere jomfruhummere i Skagerrak og Kattegat.

Den biologiske rådgivning kommer ifølge ministeriet til at blive udgangspunkt for de drøftelser om næste års fiskekvoter, som vil finde sted med både fiskerne, EU-Kommissionen, andre EU-lande og tredjelande som eksempelvis Norge i de kommende måneder.  

"Vi har gennem en årrække set en udvikling, hvor en fornuftig fiskeriforvaltning og ansvarsbevidste fiskere har skabt grobund for en positiv udvikling i fiskeriet. Det er jeg rigtig glad for – fiskeriet er meget vigtigt for både lokale og regionale økonomier," udtaler Esben Lunde Larsen.  

Der er dog også mindre positive nyheder fra biologerne.

Det gælder blandt andet for sild, hvor der er lagt op til en væsentlig reduktion i kvoten i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

EU-Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til fiskekvoter for 2017 i oktober.

Fiskere kræver opmærksomhed efter brexit

Fiskekvoter koster dyrt for dansk vækstkoncern

Fiskeriforening roser V-ministre

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter