Sabmiller-boss scorer en halv milliard på gigantfusion

Topchefen for bryggerikoncernen Sabmiller er gået ned i løn i det seneste år. Men det bekymrer ham næppe, da han står til at score mere end en halv milliard kroner efter selskabets planlagte fusion med Ab Inbev.
Foto: Sabmiller
Foto: Sabmiller

Der ligger en gigantisk bonus og lurer for Sabmillers adm. direktør Alan Clark, når bryggeriselskabet efter planen bliver opslugt af sin større rival Ab Inbev.

Det skriver Financial Times.                 

Det er næppe gået nogens næse forbi, at verdens to største aktører i ølsegmentet har besluttet sig for at slå pjalterne sammen, og det eneste, der mangler, før det bliver en realitet, er godkendelser fra alverdens konkurrencemyndigheder, hvoraf en del allerede er faldet.

Når de to bryggerikæmper når helt i mål, står Alan Clark til at modtage en samlet betaling på hele 55 mio. pund, eller 533 mio. kr. ved nuværende valutakurser. Det skriver Financial Times med henvisning til oplysninger i Sabmillers udførlige årsrapport, som blev offentliggjort i starten af denne uge.

De mange millioner kommer fra den aktiebeholdning, som topchefen har oparbejdet i sin tid hos Sabmiller, hvor han har været i hele 26 år. 33 mio. pund kommer fra den aktiebeholdning, han selv har oparbejdet i årenes løb, mens 22 mio. pund kommer fra aktier, han har fået som incitamentsbetalinger.

Så gør det nok mindre for direktøren, at han har set sin løn dale med 1,2 mio. pund i det seneste regnskabsår. Alan Clarks samlede vederlag faldt ifølge erhvervsmediet med 17 pct. fra 7,1 mio. i 2014 til 5,9 mio. pund i det seneste skæve regnskabsår frem til 31. marts i år.

Godkendelserne falder som dominobrikker for gigantfusion

Bryggeriforeningen i USA advarer mod storfusion

Verdens største bryggerier tæt på fusions-godkendelse i USA

Sydafrika giver ølfusion en halv tommeltot

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter