Udflytning giver længere ventetid for landmænd og fiskere

Fiskere og landmænd vil opleve længere sagsbehandlingstider end ventet på grund af udflytning af styrelse.
Landmænd og fiskere landet over må givetvis væbne sig med tålmodighed fremover, når det offentlige behandler sager. Det oplyser NaturErhvervstyrelsen. | Foto: Lars Krabbe/Polfoto/Arkiv
Landmænd og fiskere landet over må givetvis væbne sig med tålmodighed fremover, når det offentlige behandler sager. Det oplyser NaturErhvervstyrelsen. | Foto: Lars Krabbe/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU

Som en direkte konsekvens af regeringens store udflytning af statslige arbejdspladser vil landmænd og fiskere komme til at vente i længere tid, når deres sager behandles i NaturErhvervsstyrelsen.

Styrelsen flytter cirka 400 medarbejderes opgaver til Sønderjylland, og på grund af flytningen vil sagsbehandlingstiderne blive længere end først ventet, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet.

Det gælder blandt andet krydsoverensstemmelseskrav, dispensationsansøgninger under landbrugsloven og økologiautorisationer.

"Vi gør, hvad vi kan, for at flytningen berører landmænd, fiskere og andre, der modtager tilskud fra os, mindst muligt, men det kan desværre ikke undgå at få konsekvenser for nogle," siger Jette Petersen, der er direktør i NaturErhvervstyrelsen.

"Det er beklageligt, og jeg har stor forståelse for de kunder, der føler, at de kommer i klemme," lyder det i pressemeddelelsen.

Styrelsen har prioriteret at kunne udbetale landbrugsstøtten til tiden, da den omfatter størstedelen af de penge, styrelsen udbetaler i støtte. 

"De længere sagsbehandlingstider skyldes, at medarbejdere - inden for visse områder - har fået nye job meget hurtigt. Og at vi har mistet en del nøglepersoner," skriver Miljø- og Fødevareministeriet i pressemeddelelsen, hvor det tilføjes:

"Samtidig tager det tid at rekruttere og oplære så mange nye medarbejdere i et forholdsvis komplekst område."

85 medarbejdere er i løbet af foråret flyttet til de nye lokaler i Sønderjylland.

Fødevareerhvervet kan rammes hårdt af statens udflytning

Just Eat-stifter svarer igen på fonds kritik

Dansk læske-kæmpe stormer frem

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter