Minister går enegang i kamp mod EU

Danmark er ene om at stemme imod strammere EU-regler for salg af store laks. Kommer der et forbud, vil fødevareminister Esben Lunde Larsen forsøge at finde et alternativ.
Den danske fødevareminister går til kamp mod EU. | Foto: Colourbox
Den danske fødevareminister går til kamp mod EU. | Foto: Colourbox

Esben Lunde Larsen (V) vil kæmpe for, at danske fiskere fortsat skal kunne sælge store laks til svenskerne.

Det skriver DR Bornholm.

Den danske fødevareminister bliver dog ene om at kæmpe den kamp. Nye regler betyder, at det i fremtiden kun er svenske, finske og lettiske fiskere, som skal have muligheden for at fiske og afsætte laks i hjemlandet. Danskerne vil altså i fremtiden ikke kunne sælger laks på over 5,5 kilo til nabolandet, da de store fisk indeholder for meget af det giftige stof dioxin.

"Vi vil stemme imod de nye regler, men vi er desværre ret alene i EU. Det bliver op til Fødevarestyrelsen at finde ud af, om det kan lade sig gøre - og det må selvfølgelig ikke ske på bekostning af fødevaresikkerheden," siger Esben Lunde Larsen til DR.

De nye regler vil med al sandsynlighed gå igennem, og når det sker, vil ministeren se, om der kan gennemføres tiltag så danske fiskekuttere fortsat kan fange laks. Sverige, Finland og Letland har fået dispensation fra reglerne. De tre lande skal til gengæld oplyse meget grundigere om risiciene ved at spise de store laks.

Nye EU-regler kan aflive dansk lakseeksport

Varde Laks nyder godt af stigende efterspørgsel på fisk

Marine Harvest slagtede og tjente mere i første kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter