Regeringen afsætter penge til yderområder - 75 mio til fødevarer

Regeringen kommer i finanslovsforslaget med tiltag, der skal skabe flere job uden for de større byer. Fødevareerhvervet spiller en vigtig rolle i initiativet.
Foto: Jens Henrik Daugaard/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Henrik Daugaard/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU

Regeringen vil afsætte 150 millioner kroner årligt i perioden 2016 til 2019 til en vækstpakke, der skal bidrage til, at hele Danmark får del i opsvinget.

Det fremgår af regeringens udspil til finansloven for 2016.

"Tiltagene skal blandt andet skabe grobund for flere job uden for de større byer," står der i finanslovsforslaget, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer i sin helhed tirsdag formiddag.

I løbet af efteråret vil regeringen fremlægge et samlet udspil, som har til hensigt at understøtte fremgang i de erhverv, der specielt er repræsenteret i landdistrikterne og uden for de større byer.

Det omhandler for eksempel produktion, landbrug, fødevarer og turisme, lyder det i finanslovsforslaget. Især landbrug- og fødevaresektoren betegnes som en vigtig del i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser i yderområderne.

Det skal være nemmere at drive landbrug, mener regeringen, og derfor afsættes der 75 millioner kroner årligt i perioden 2016-19 til fødevare- og landbrugsinitiativer.

"Vil vil både styrke erhvervets rammevilkår, gøre sektoren bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og fremme eksporten. Dermed skabes bedre grundlag for arbejdspladser og udvikling i hele Danmark - i samspil med miljø og udviklingsmuligheder," står der i finanslovsforslaget.

Dertil vil regeringen liberalisere planloven, hvilket har været bebudet længe. Kommunerne skal have større frihed, for eksempel i de kystnære områder.

"Det skal ske på en måde, hvor der også tages hensyn til natur og miljø," fremgår det af finanslovsforslaget.

Det er regeringens ambition også at skabe bedre muligheder for at bo og arbejde i hele Danmark.

Fødevareindustrien er ramt af den perfekte storm

Eva Kjer: "Vi har simpelthen brug for nye markeder"

SKI afviser at tage million-aftaler fra små grossister

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter