Regeringen trodser kritik og stemmer ja til ny GMO-majs

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har valgt at gå imod oppositionens kritik og fortsat stemme ja til at give den amerikanske kemigigant Monsanto lov til at sælge en type majs, som er genmodificeret til at kunne modstå det udskældte sprøjtemiddel Roundup.
Regeringen vil sige ja til en ny gmo-majstype, som er udviklet, så det kan modstå sprøjtemidlet Roundup, der ellers er udskældt for at være skadeligt for svin. | Foto: Agrana/ PR
Regeringen vil sige ja til en ny gmo-majstype, som er udviklet, så det kan modstå sprøjtemidlet Roundup, der ellers er udskældt for at være skadeligt for svin. | Foto: Agrana/ PR

Der er langt fra enighed i dansk politik, når det kommer til brugen af sprøjtemidlet Roundup eller dyrkelsen af genmodificerede majstyper (gmo'er).

På den ene side står regeringen, som er for at give den amerikanske kemi- og landbrugsvirksomhed Monsanto lov til at sælge sin nye gmo-majstype MON 87427 i Danmark, og på den anden side står oppositionen, som er stærkt imod det.

Derfor havde tre af oppositionspartierne indkaldt fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) til samråd fredag, hvor hun skulle forklare, hvordan det kan være, at hun har valgt at godkende en majstype, som Dansk Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har advaret mod godkendelsen af.

Det skriver Ingeniøren.dk.

Universitetets undersøgelse viser, at kemikaliet glyphosat, som er det aktive ingrediens i Roundup, risikerer at skade særligt svin, fordi det blandt andet kan ændre dyrenes tarmflora.

Reaktionen kommer efter, at fødevareministeren har valgt at stemme for EU-Kommissionens forslag om at godkende en ansøgning fra Monsanto om den nye type gmo-majs.

Enhedslisten, Alternativet og SF opfordrer regeringen til ikke at stemme for godkendelsen.

Er godkendt af EU

Til samrådet slog ministeren dog fast, at hun ikke ville ændre sit ja til brugen af MON 87427 i Danmark og hun holdt fast på, at det nye produkt ikke er farligt for hverken grise eller mennesker. Som argument for sit valg refererede hun til det europæiske fødevareagentur Efsa, DTU Fødevareinstituttet og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som alle har godkendt majstypen og sprøjtemidlet.

"Regeringen konstaterer således, at der ikke er et fagligt eller et juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse. Regeringen indstiller derfor, at forslaget kan støttes," læste ministeren op fra sit talepapir på samrådet, skriver Ingeniøren.dk.

I alt har EU godkendt 30 forskellige slags genmodificerede majstyper til både fødevare- og foderproduktion. En stor del af dem er udviklet til at kunne modstå glyphosat.

Alligevel usikkerhed

Ifølge fagbladet tilføjede ministeren dog, at hun er opmærksom på, at der kan være en mulig negative indvirkning på dyr på grund af restindholdet af glyphosat i deres foder, som er lavet på gmo-majsen. Men det har ikke noget med gensplejsningen at gøre, sagde hun.

Landbrug & Fødevarer og DI Fødevarer støtter regeringen i et ja til den nye type majs, mens miljøbevægelsen NOAH og Biodynamisk Forbrugersammenslutning opfordrer til et nej.

Tyskland vil smække døren i for GMO

EU-lande når til enighed om GMO-aftale

Verdens mest forhadte firma tager kampen op

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter