Greenpeace politianmelder kvotekonge efter tv-udsendelse

Greenpeace politianmelder ægtepar, der har fiskekvoter for millioner, mens Enhedslisten vil have minister i samråd efter tv-udsendelse tirsdag.
Foto: Jan Dagø / Ritzau Scanpix
Foto: Jan Dagø / Ritzau Scanpix
AF RITZAU

En dokumentarudsendelse tirsdag aften på DR2 om det danske system for tildeling af fiskekvoter får nu SF til at kræve Statsrevisorerne ind i sagen, mens Enhedslisten vil have miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i samråd.

Desuden har miljøorganisationen Greenpeace politianmeldt et ægtepar, som ifølge udsendelsen udnytter kvotesystemet, samt den myndighed, NaturErhvervstyrelsen, der fører kontrol med fiskeriet.

"Vi ved, at der har været rod med kvoterne i årevis, og jeg ser med stor alvor på aftenens afsløring," siger SF's fødevare- og erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

"Loven om kvotekoncentration skulle sætte et maksimum på, hvor mange kvoter en enkelt fisker kunne hverve sig, men systemet har spillet fallit. Og taberne er de mindre fiskere og lokalsamfundene, hvor havne lukker, og arbejdspladser går tabt," siger hun.

Enhedslistens fiskeriordfører, Søren Egge Rasmussen, er enig.

"På baggrund af DR's dokumentar indkalder jeg nu ministeren i samråd. Vi må komme til bunds i det snyderi, der tilsyneladende foregår med fiskekvoterne," siger han.

I dokumentaren "Kvotekonger og små fisk" beskrives det, hvordan et ægtepar har sikret sig fiskekvoter, altså retten til at lande et bestemt ton fisk, ved at oprette flere selskaber.

Ifølge Greenpeace er det ikke alene i strid med intentionerne i kvotesystemet. Muligvis er der også tale om en omgåelse af loven. Derfor har organisationen valgt at politianmelde ægteparret samt den kontrollerende myndighed.

"Det er ikke bare moralsk forkert, men formentligt ulovligt, når ægteparret skovler fiskekvoter for millioner til sig gennem lyssky selskabskonstruktioner," siger Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace i Danmark, i en pressemeddelelse.

Hun mener, at der muligvis foregår snyd med fiskekvoter for et trecifret millionbeløb.

"Det er ikke i orden og skal undersøges til bunds," tilføjer Birgitte Lesanner.

Hun opfordrer miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen til at undersøge, om NaturErhvervstyrelsens kontrol med fiskeriet er tilfredsstillende.

Kontrolchef Mik Jensen fra NaturErhvervstyrelsen forklarer i DR2-udsendelsen, at den såkaldte "kvotekonge" og hans familie ikke overtræder loven. De udnytter derimod et "kreativt hul", citeres kontrolchefen for.

Fødevareminister skal vurdere muligt snyd med fiskekvoter

Færøerne tjener milliarder på striden med Rusland

Tænketank: Drop de forældede fiskekvoter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter