L&F: Fødevareklyngens nye minister bør kigge mod yderområder

Landbrug & Fødevarers direktør byder ny miljø- og fødevareminister velkommen. Ifølge organisationen ligger der store udfordringer forude, der blandt andet handler om yderområder og overimplementering.
Foto: Peter Klint
Foto: Peter Klint

Erhvervsorganisationen med direktør Karen Hækkerup i front, byder den nye regering og miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen velkommen med et par kommentarer, der skal henlede opmærksomheden på det, som Landbrug & Fødevarer(L&F) mener bør komme højt på den nye ministers dagsorden.

Overblik: Det vil blå blok på fødevareområdet 

"Vi byder Eva Kjer Hansen velkommen som ny superminister for vores erhverv - og glæder os til samarbejdet. Eva Kjer Hansen har tidligere erfaring fra området, og har været i front for arbejdet med at afskaffe dansk enegang, når det gælder overimplementering af EU-regler. Fødevareklyngen skaber liv og arbejdspladser i Produktionsdanmark. Det er vi stolte af. Men der er også klare udfordringer, hvis landmænd og fødevarevirksomheder skal kunne konkurrere på det globale marked, og skaffe indtægter til både danske familier og Danmark," udtaler adm. direktør i L&F, Karen Hækkerup, i en pressemeddelelse.

L&F pointerer blandt andet, at man fra regeringens side hurtigst muligt får vedtaget den fødevare- og landbrugspakke, som de borgerlige partier blev enige om før valget, og som osgså nævnt i det regeringsgrundlag, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har præsenteret søndag. Ifølge L&F skal gøres op "med den politisk bestemte undergødskning af vores marker, afskaffelse af randzonerne og en række andre tiltag, der kan få afgørende betydning for konkurrencekraften i fødevareklyngen."

"De borgerlige partier har fremlagt en meget klar plan for fødevareklyngen, der for alvor kan sætte vores erhverv tilbage på vækstsporet. Vi håber, at et bredt flertal af de erhvervsvenlige partier i Folketinget vil støtte planen," siger Karen Hækkerup med henvisning til den 16 punktsplan, som man tidligere i år lagde frem.

Også plads til lidt bekymring

Til TV2 News udtalte Karen Hækkerup søndag eftermiddag, at hun regner med, at man ved at køre de to ministerier sammen under Eva Kjer Hansens ressortområde, vil kunne styrke samarbejdet og eliminere noget af det bureaukrati, som har mødt en del kritik.

"Vi kommer til at få nogle ministre der får utrolig travlt. Vi har haft en meget travl handelsminister, som har rejst meget, og man kan frygte, at det bliver svært fremover. En lille bekymring og et lille ønsker går på, at man også i fremtiden kommer afsted på de statsbesøg, som er så vigtige for vores erhverv," sagde hun.

Søren Gade forbigået i Venstre-regering

Her er den nye fødevareminister

Storbønder ønsker egen styrelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter