Overraskende griseboom tvinger Danish Crown til at hyre

Danish Crown får leveret "overraskende mange grise." Det tvinger slagterivirksomheden ud i stor ansættelsesrunde.
Foto: Gregers Tycho/Polfoto/Arkiv
Foto: Gregers Tycho/Polfoto/Arkiv
AF JESPER BRUUN

Slagterigiganten oplever nemlig et veritabelt griseboom og ser sig derfor nødsaget til at hyre 75 ekstra par hænder til at håndtere de mange svin. De nye medarbejdere bliver ansat på slagterierne i Herning og Blans.

"Vi får i øjeblikket leveret omkring 15.000 flere slagtesvin om ugen, end vi havde forventet. Samtidig har vi en pukkel af grise efter en jule- og nytårsperiode, hvor vi med fem fridage mistede en hel uges slagtning, så lige nu har vi virkelig brug for at kunne slagte flere svin," siger produktionsdirektør i Danish Crown, Søren F. Eriksen.

Grisetallet er formentlig steget kraftigt, fordi eksporten af danske smågrise til først og fremmest Tyskland er dykket på grund af krisen i Ukraine og handelsembargoen mod Rusland.

Normalt sælges et stort antal smågrise til særligt Tyskland, hvor de fedes op og slagtes. Som situationen er nu, bliver grisene i stedet fedet op i Danmark og bliver samtidig slagtet herhjemme. Det kommer danske slagterier til gode.

"Vi er lige nu omkring fire fulde slagtedage bagud, og det giver altså nogle af vores leverandører udfordringer. For grisene ude i staldene holder jo ikke op med at vokse, selv om de er meldt til slagtning. Heldigvis er vores ansatte ude på slagterierne i vidt omfang klar til at tage overarbejde, så vi forhåbentlig kan undgå problemer med overfyldte stalde," siger Søren F. Eriksen.

Om den manglende eksport af smågrise kan betyde et opsving i den danske produktion af slagtesvin er stadig uvist. Men pilen peger i retning af travlhed for slagterimedarbejderne, lyder det fra Danish Crown, der dog ser med bekymring på den lave aktuelle svinenotering på 8,70 kr.

"Danish Crown bliver bestormet på alle niveauer"

Danish Crown-konkurrent har succes med åbne stalde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter