Dansk landbrug er inde i en dødsspiral, og landbruget formår at bringe sig i konflikt med stort set alle i det omgivende samfund. Landbruget, men også politikerne, skal tænke helt anderledes og nyt, hvis erhvervet skal overleve.

Den tidligere fremtrædende socialdemokratiske politiker, lektor Jacob Buksti, der har skrevet bøger om bl.a. landbrugets politiske indflydelse, går i en kronik i Politiken skarpt til angreb på dansk landbrug.

Han beskriver bl.a., hvordan de store landbrugsbeslutninger i dag ligger i EU, hvilket jo dramatisk har ændret landbrugets samspil med de danske politikere – og svækket landbrugets indflydelse.

I konflikt med alle

”På det hjemlige plan handler det nu i stedet især om miljøspørgsmål, skattespørgsmål, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse, medicinforbrug og MRSA, arbejdsmarkedsforhold, herunder beskæftigelse, udflytning af arbejdspladser til udlandet og udnyttelse af primært østeuropæisk arbejdskraft,” påpeger han og tilføjer:

”På næsten alle disse felter er det lykkedes for landbruget med næsten søvngængeragtig sikkerhed at bringe sig i konflikt med det øvrige samfund oftest som udslag af en total mangel på forståelse af de udfordringer landbruget står over for i forhold til det moderne samfund og den mere og mere industrialiserede landbrugsproduktions imageproblemer i forhold til den øvrige befolkning.”

Oprindelig, fremhæver han, byggede landbrugets indflydelse på en udbredt folkelig sympati, en grundlæggende forståelse for landbrugets store samfundsmæssige betydning.

Danish Crown står for skud

Buksti går også direkte til angreb på slagterikoncernen Danish Crowns nedlæggelse af arbejdspladser og trusler om samme på Bornholm tidligere på året. Hvordan forestiller man sig, at det øvrige samfund og de politiske beslutningstagere skal reagere på en situation i kølvandet på en bebudet vækstpakke for erhvervet, spørger han.

”Skønt det måske kan virke urimeligt i forhold til de mange virkelig dygtige, professionelle og innovative danske landmænd, er det således lykkedes landbruget meget målrettet at bringe sig i konflikt med stort set alle, der ellers skulle støtte dem. Derfor er løsningen heller ikke blot at ansætte en tidligere socialdemokratisk minister som direktør i Landbrug & Fødevarer eller at håbe på, at en eventuelt kommende borgerlig regering vil komme dem til hjælp. Nej, løsningen ligger i erhvervet selv,” skriver han.

Tænk hvis..

Landbruget skal ifølge kronikøren vise de positive sider af erhvervet, slå på den samfundsmæssige værdi og de styrker, som landbruget har.

”Tænk, hvis svinebønderne pludselig gav sig til at levere alle deres svin til Danish Crown eller andre danske slagterier. Og tænk, hvis Danish Crown gav sig til at flytte slagtningerne hjem til Danmark og dermed skabe masser af arbejdspladser. Tænk, hvad det ville betyde af positiv opbakning til erhvervet fra alle sider. Men nu gør man jo desværre nærmest grin med det hele!,” skriver Jacob Buksti.

Det skal dog – i parentes bemærket – nævnes, at Danish Crown som sådan ikke flytter selve slagtningerne til udlandet, men i flere tilfælde forarbejdningen på grund af de meget lavere lønninger. Problemet for Danish Crown er netop, at der er for få svin at slagte herhjemme – bl.a. fordi mange landmænd, som Buksti nævner, finder det økonomisk mere attraktivt at sælge smågrise til udlandet.

”Måske skulle man prøve at genoplive og revitalisere selve andelstanken, der mere end noget andet har været selve livsnerven i dansk landbrugs udvikling,” skriver han afslutningsvist uden at pege mere konkret på, hvordan det ville skulle ske i praksis.

FødevareWatch forsøger at indhente en kommentar fra Landbrug & Fødevarer.

Hækkerup vil lægge pres på gamle kolleger 

Sådan var Hækkerups vej til landbrugets top