Så stort blev EU's kvotesmæk

Som ventet skal de danske mælkeproducenter betale en stor pose penge i bøde til EU efter at have produceret mere mælk end tilladt gennem EUs kvotesystem.
Foto: Casper Dalhoff/ POLFOTO
Foto: Casper Dalhoff/ POLFOTO
AF RITZAU

Bøden er i år på 210 millioner kroner som straf for, at mælkeproducenterne i kvoteåret 2013-14 overskred deres kvoter med 101.000 ton, svarende til 2,1 procent. Det fremgår fredag af en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen.

Det er 23. gang i de 28 år, mælkekvoterne har eksisteret, at Danmark går over grænsen. Men nu er det til gengæld ved at være slut.

EUs mælkekvoter bliver helt afskaffet til april næste år. Danmark har under de seneste års udfasning kæmpet en indædt kamp for at slippe for bøderne. Blandt andet med henvisning til, at de 28 EU-landes samlede mælkeproduktion typisk ligger et stykke under den fælles kvote. Men forgæves.

Dansk modstand

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) måtte i forbindelse med et EU-landbrugsministermøde i juli i år endnu en gang konstatere, at han talte for døve øren i forsøget på at slippe for de såkaldte superafgifter.

"Det er fjerde gang nu, at vi diskuterer muligheden for at afskaffe superafgiften eller i hvert fald give nogle lettelser i den. Jeg vil selvfølgelig gribe enhver mulighed, der åbner sig for, at vi kan fortsætte kampen. Men det ser meget vanskeligt ud nu," sagde Dan Jørgensen i juli.

EUs mælkekvoter blev indført i 1980erne som et forsøg på at håndtere en generel overproduktion af mælk i Europa. Hver medlemsstat bliver tildelt kvoter, som bliver fordelt på de enkelte mælkeproducenter.

Når et land går over sin tilladte kvote, bliver der udskrevet en bøde på lidt over 200 kroner for hver 100 kilos overproduktion.

Der er i alt otte lande, der er gået over deres kvoter i kvoteåret, der løb frem til marts i år. 20 lande er under deres kvote.

Rabobank: Lave mejeripriser fortsætter det næste år

Her er Arlas største globale konkurrenter

Mælkeproducenter trækkes ned af kæmpe gæld 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter