Dan J. tager milliarder fra landbruget

Regeringen flytter to milliarder støttekroner fra EU’s direkte landbrugsstøtte til grøn omstilling af landbruget.
Foto: PR
Foto: PR

Den danske regering har med baggrund i en EU-støtteændring besluttet at åbne for, at der kan flyttes op mod 15 procent af den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet.

Beslutningen betyder, at op til 7 procent af landbrugsmidlerne frem mod 2020 tilføres landdistristriktsprogrammet, skriver Fødevareminsiteriet i en pressemeddelelse.

Pengene skal indfases gradvist, så fem procent af den direkte landbrugsstøtte overføres til landdistriktsprogrammet i 2016, seks procent i 2017 og syv procent i 2018-2020. I alt beløber det sig til 2,1 milliarder kroner i 2020.

”Regeringen har høje ambitioner for miljø, økologi, natur og dyrevelfærd, men skal landbruget udvikles i en mere bæredygtig retning, skal det samtidig foregå i et tempo, hvor landmændene kan være med. Det handler om at finde en balance, hvor vi skubber på – uden at vælte erhvervet,” siger fødevareminister Dan Jørgensen.

Pengene skal bruges til at understøtte indsatser, der fremmer erhvervets vækst, konkurrenceevne og udvikling inden for natur, miljø, økologi samt udvikling af landdistrikterne, hedder det videre i pressemeddelelsen.

Den enkelte landmand rammes hårdt

Omfordelingen betyder, at en gennemsnitlig landmand det første år vil få 14.000 kroner mindre i direkte støtte.

”Vi tager ikke pengene fra landbruget, men sørger for landbrugsstøtten i højere grad målrettes, så produktion og miljøhensyn går hånd i hånd. Jeg er sikker på, at landbruget hellere havde set, at vi ikke benyttede os af muligheden, og at de grønne organisationer ville ønske, at vi var gået længere. Dog er jeg sikker på, at vi er landet på det rette niveau," understreger fødevareministeren.

Regeringens beslutning betyder, at der i gennemsnit årligt vil blive flyttet knapt 430 millioner kroner af den direkte landbrugsstøtte over til landdistriktsprogrammet i perioden 2016-2020. 

Til efteråret vil regeringen træffe politisk beslutning om, hvordan midlerne helt konkret skal fordeles imellem de forskellige indsatser i landdistriktsprogrammet.

Ingen begejstring i landbruget

I Dansk Landbrug er formand Martin Merrild ikke begejstret for den store ændring i indkomsten hos landmændene.

"Det er rigtig mange penge, som vi får svært ved at undvære, og det er mere, end der bliver taget fra vores nærmeste konkurrenter i Tyskland, Holland og Frankrig," siger han ifølge Landbrugsavisen, og tilføjer, at det nu handler om at sikre, at de allokerede penge bliver brugt fornuftigt.

"Det handler om, at de penge, de tager fra os, bliver udnyttet bedst muligt. De skal bruges målrettet til nye tiltag, der kan gavne produktivitet og konkurrenceevne og ikke alle mulige fantasifulde projekter, der ikke kan omdannes til forretning,« siger han til avisen.

Dansk landbrug kan miste milliarder i denne uge

Eksporttal sminker landbruget

Landbruget kalder grønnere landbrugsstøtte "vanvittigt"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter