Hedgefonde kaster sig over landbrugsjord

Landbrugsjord er ikke et nyt investeringsområde for hedgefonde, idet de har brugt det seneste årti på at gennemsøge kloden efter billig landbrugsjord, efter at priserne på fødevarer er steget.
Det skriver avisen New York Times, der pointerer, at hedgefondene positionerer sig til den stigende fødevareefterspørgsel, og de har nu investeret 14 mia. dollar i landbrugsjord ifølge dataleverandøren Preqin.
Høstbart afkast
Interessen for landbrugsjord har skubbet priserne op, så værdien af landbrugsjord i USA i gennemsnit er steget 8,4 pct. i løbet af det seneste år med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 4,7 pct. i perioden siden 1990. Grundlægger D. Dixon Boardman fra American Farmland, der er et privatejet selskab, pointerer, at landbrugsjord er ligesom guld blot bedre, fordi det skaber en fast pengestrøm.
Indtjeningen fra afgrøder blev i gennemsnit på 17,4 pct. sidste år og 11,9 pct. i gennemsnit i perioden siden 1990.
American Farmland køber landbrug med permanente afgrøder såsom mandler, avokadoer, bomuld og majs. Selskabet har 16 landbrug med 11.000 acres svarende til 4.452 hektar landbrugsjord.
American Farmland konkurrerer om landbrugsjord med store institutionelle investorer, hvor Alaskas offentlige pensionskasse eksempelvis havde 485,9 mio. dollar investeret i landbrugsjord i 2013 og verdens største kapitalforvalter, Blackrock, havde i sidste år 180 mio. dollar investeret i sin landbrugsfond.
Jakke, slips og penge
Assisterende professor Todd H. Kuethe fra University of Illinois siger ifølge New York Post, at landbrugskonferencer før i tiden var domineret af landmænd, men majoriteten er nu institutionelle investorer, venture kapitalister og hedgefonde. Han vurderer, at interessen er så stor, så der nu er flere folk der sidder rundtomkring med penge til at købe, end der er landbrugsjord at opkøbe.
Relaterede artikler:
Storlandbrug drosler ned og udflager
For abonnenter