Musholm overtager økologisk havbrug

Det sker som led i, at stifterne af Bisserup Havbrug ser behov for et generationsskifte.
Adm. direktør i Musholms, Niels Dalsgaard (tv.), og medstifter af Bisserup Havbrug, Lars Birger Nielsen (th.) fortsætter samarbejdet. | Foto: PR/Musholm A/S
Adm. direktør i Musholms, Niels Dalsgaard (tv.), og medstifter af Bisserup Havbrug, Lars Birger Nielsen (th.) fortsætter samarbejdet. | Foto: PR/Musholm A/S

Et af landets største fiskeopdrætsselskaber, det japansk-ejede Musholm A/S, overtager tilladelserne til økologisk ørredproduktion på Bisserup Havbrug fra havbrugets stiftere. 

Det sker, da tiden ifølge Bisserup-stifterne, Olav Joensen og Lars Birger Nielsen, er kommet til, at friske kræfter bør tage over, skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

”I over ti år vi samarbejdet med Musholm om at fremme økologisk havbrugsproduktion og sikre en bedre udnyttelse af Bisserups tilladelse til at opdrætte økologiske ørreder syd for Bisserup,” udtaler Lars Birger Nielsen i meddelelsen, hvor han suppleres af adm. direktør i Musholm A/S, Niels Dalsgaard, der siger:

”Jeg er tilfreds med, at vi har en aftale, hvor samarbejdet fortsætter sådan, at Lars Birger og Bisserup Fisk stadig kan levere økologiske havopdrættede ørreder til eksisterende kunder.”

Med det henviser Niels Dalsgaard til, at Lars Birger Nielsen trods generationsskiftet fortsætter i selskabet.

Bisserup Havbrugs kunder tæller ifølge meddelelsen blandt andet restauranter i København og ”kokke både med og uden stjerner.”

Lars Birger Nielsen og Olav Joensen stiftede Bisserup Havbrug tilbage i 1985 og omlagde i 2009 havbruget til økologi. Begge har nu rundet 70 år, og derfor er det tid til nye kræfter i selskabet - nye kræfter, der altså bliver Musholm A/S, som ligeledes har lang tradition for fiskeopdræt. 

Aftalen mellem Musholm A/S og Bisserup Havbrug er et generationsskifte og tilføjer ifølge pressemeddelelsen flere ressourcer til at imødekomme ”omfattende myndighedskrav, vedligeholdelse af havbrug, forarbejdning, afsætning og eksport.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter