Mowi skruer ned for udbyttet

Udbyttebetalingen bliver mindre som følge af et første kvartal, der for laksegiganten viste sig udfordrende på flere parametre.
Udbyttet for første kvartal af 2024 er mindre end i det forgangne. | Foto: Bo Svane/Ritzau Scanpix.
Udbyttet for første kvartal af 2024 er mindre end i det forgangne. | Foto: Bo Svane/Ritzau Scanpix.

Aktionærerne i Norges største lakseopdrætter, Mowi, kan se frem til et udbytte, der bliver mindre end i sidste kvartal. 

Det sker ifølge E24 efter, at selskabet i går kunne præsentere nøgletallene for årets første kvartal - et kvartal, der bar præg af de mange udfordringer, opdrætsselskabet har haft med blandt andet sår på fiskene. 

Således lyder udbyttet for første kvartal på 1,5 norske kr. per aktie, samlet 776 mio. norske kr., mod 1,9 norske kr. i kvartalet forinden. 

Mowis omsætning faldt i de første tre måneder af året med 1,33 mia. euro svarende til 9,9 mia. kr. sammenlignet med samme kvartal i 2023, og det operationelle driftsresultat tog ligeledes et dyk, dette til 201 mio. euro mod 322 mio. euro i første kvartal sidste år. 

Adm. direktør Ivan Vindheim berettede dog i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, at situationen var ”blevet markant forbedret i andet kvartal.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter