Eksperter undsiger Fiskeristyrelses tolkning af regler

11 fiskerbåde har ifølge medies research sejlet med motorer, der havde højere effekt end tilladt, men det afviser Danmarks Fiskeriforening, mens eksperter sår tvivl om praksis i Fiskeristyrelsen.
Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. | Foto: Martin Lehmann
Formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. | Foto: Martin Lehmann
Ritzau & Jens Stavnsbjerg

Danmarks Fiskeriforening stiller sig uforstående over for problemet, som rejses af TV2, der har gravet frem, hvordan 11 fiskerbåde ifølge TV2’s research sejlet med motorer, der havde højere effekt end tilladt, da de forlod fabrikken. 

Reglerne siger, at skibene højst må have en motor med en ydelse på 130 kilowatt, og er indført for at beskytte havmiljøet, hvor større motorer kan slæbe tungere muslingeskrabere, som ifølge myndighederne og flere eksperter skader havmiljøet og medvirker til at skabe iltsvind.

Men Danmarks Fiskeriforening afviser, at foreningens medlemmer skulle have haft ulovligt store motorer på deres fartøjer.

”Fiskeristyrelsen har for nyligt endevendt området og kontrolleret alle fartøjer. Der er blevet rettet op de steder, hvor der
blev fundet problemer, og Fiskeristyrelsen vurderede, at der ikke var behov for at gentage kampagnen,” siger Fiskeriforeningens formand Svend-Erik Andersen i en pressemeddelelse søndag.

Fordi man mistænkte fiskerne for at snyde ved at bruge kraftige motorer, der kunne bremses ned, når der eksempelvis var kontrol, blev det forbudt at nedbremse en motor, med mindre det var sket på fabrikken, hvor den blev produceret. De regler blev imidlertid gjort lovlige med tilbagevirkende kraft, da Fiskeristyrelsen ændrede fortolkningen af reglen, som TV2 har gravet frem.

Fiskeristyrelsen erkender over for TV2, at man burde have oplyst om den nye fortolkning af reglen, men fastholder, at ændringen er inden for rammerne af den gældende bekendtgørelse.

Eksperter sår tvivl om lovlighed af tolkning af regel

Mandag kan TV2 i en ny artikel citere tre eksperter fra henholdsvis Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet for at påpege, at fiskeristyrelsens tolkning af reglen om den tilladte motorstørrelse kan have været været ulovlig.

”Der er stor risiko for, at en dommer ville tilsidesætte den nye fortolkning,” siger f.eks. Rasmus Grønved Nielsen, der er lektor i forvaltningsret på Københavns Universitet til TV2.

Vicedirektør i Fiskeristyrelsen, Joan Reimann, skriver i en mail til TV2, at Fiskeristyrelsen vil foretage en grundig gennemgang af sine procedurer og retningslinjer.

Fiskeriforeningen oplyser, at der årligt bliver fisket muslinger på et areal svarende til 38 kvadratkilometer af Limfjorden, der har et samlet areal på 1500 kvadratkilometer.

Det svarer til, at et område på 2,5 procent af Limfjordens samlede areal påvirkes af fiskeri efter muslinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter