Varmere havvand sender blæksprutter i danske fiskeres net

Blæksprutter søger mod varmere danske farvande og er blevet en lukrativ bifangst for danske fiskere.
Danske fiskere får blæksprutter i nettene efter varmere vejr. | Foto: Finn Frandsen
Danske fiskere får blæksprutter i nettene efter varmere vejr. | Foto: Finn Frandsen
af ritzau

Stigende havtemperaturer sender blæksprutter mod danske farvande, og det nyder danske fiskere godt af.

Det skriver DR Nyheder.

Sidste år landede danske fiskere 90 ton blæksprutter til en samlet værdi af 3,5 millioner kroner.

I årets første ti måneder er der landet 281 ton til en værdi af 10 millioner kroner.

Hos Danmarks Fiskeriforening ser man positivt på fangst af blæksprutter, der hovedsageligt er bifangst i Skagerrak og i den sydlige del af Nordsøen.

”Vi skal udnytte de muligheder, som naturen giver. Den forandrer sig hele tiden, og heldigvis er danske fiskere omstillingsparate,” siger formand for Danmarks Fiskeriforening Svend Erik Andersen til DR.

Da Storbritannien for knap fire år siden meldte sig ud af EU, fik danske fiskere reduceret mulighederne for at fange makrel, sild, torsk og tobis.

Det har fået flere fiskere til at interessere sig for at fange blæksprutter.

På Hanstholm Fiskeauktion mærker man en betydelig stigning i landinger og salg af blæksprutter.

Især de tiarmede blæksprutter kan indbringe fiskerne en god pris på op til 160 kroner kiloet, skriver DR.

Auktionen har solgt blæksprutter både til et stigende forbrug herhjemme, blandt andet til restauranter i hovedstaden, og til eksport til Sydeuropa.

I Danmarks Fiskeriforening forventer man, at blæksprutter de kommende år vil få stigende betydning for dansk fiskeri.

Fiskeriet er foreløbig frit, da der ikke er kvoter på blæksprutter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter