Mowi lander under forventningerne i tredje kvartal

Driftsresultatet rundede i kvartalet 203 mio. euro mod de forventede 229 mio. euro.
Mowi er Norges største laksekoncern. | Foto: Pr/mowi
Mowi er Norges største laksekoncern. | Foto: Pr/mowi

Forventningerne var store til den norske laksekæmpe Mowi, der netop har offentliggjort første tal for regnskabet for årets tredje kvartal: Selskabets driftsresultat, lød vurderingen fra analytikere, ville nå 229 mio. euro. 

Driftresultatet ligger dog noget under i kvartalet, viser det første dryp fra regnskabet, der først offentliggøres i fuld længde den 8. november, skriver norske E24

Således lyder det i stedet på 203 mio. euro svarende til 1,5 mia. kr. mod 240 mio. euro i den sammenlignelige periode i 2022. 

Investeringsbanken Fearnley Securities’ analytikere vurderede i sidste uge, at laksegiganten lige nu styrer mod det, der ligner endnu et resultat før skat i den tocifrede milliardklasse - det værende for det fulde regnskabsår. 

Mowi kigger ind i endnu et tocifret milliardresultat

Mowi er den største laksekoncern i Norge. Sidste år omsatte koncernen for 4,9 mia. euro svarende til 36,5 mia. kr. Driftsresultatet for det samlede år rundede 1 mia. euro, hvilket var en milepæl for det 60 år gamle selskab.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter