Grieg Seafood vinder retssag mod fragtselskab

Schenker skal nu betale fragtomkostningerne for 76 ton frisk laks fra Grieg Seafood, der rådnede op på flyplads i Kina. 
Foto: Bo Svane/Ritzau Scanpix.
Foto: Bo Svane/Ritzau Scanpix.

76 ton frisk laks, der blev efterladt uden nedkøling i fire dage og derfor rådnede op på kinesisk flyplads i Guangzhou har siden 2021 været omdrejningspunkt for en retssag mellem fragtselskabet Schenker og det norske lakseselskab Grieg Seafood. 

Nu er der faldet dom i retsopgøret, der faldt ud til Grieg Seafoods fordel, skriver Finansavisen.no samt mediet iLaks.no. Retten lagde i dommen vægt på, at lakseselskabet ingen kontrolmuligheder havde:

”Retten henviser til, at Schenker præsenterede et specialtilpasset oplæg og bekræftede, at alt var i orden. Schenker udvalgte de øvrige aktører og holdt kontakten til dem, mens Grieg Seafood ikke havde kontakt med andre aktører. Grieg Seafood havde dermed ingen kontrolmulighed med de andre aktører,” lød det blandt andet i dommen, skriver iLaks.no.

Dermed undgår lakseselskabet at skulle betale for flyfragten af den rådne fisk. Hvem der skal betale for fisken er fortsat ikke afklaret. Ifølge iLaks.no overvejer Schenker at anke dommen. 

Det var Schenker, der i sin tid hev Grieg Seafood i retten, eftersom lakseselskabet nægtede at betale for fragten af de ødelagte fisk, der havde en værdi på lige under 1,1 mio. dollar svarende til i omegnen af 7,6 mio. kr. 

Fisken blev efterladt på flypladsen i forbindelse med toldbehandling, men grundet pandemien blev fisken efterladt uden køling i 30-35 graders varme - og fire dage efter var fisken ødelagt. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter