Storfisker får endeligt nej fra norske myndigheder

Henning Kjeldsen har for anden gang fået nej fra de norske myndigheder til at købe sig ind i et stort, norsk rederi. Denne gang med en ny begrundelse.
Foto: Trap Olle
Foto: Trap Olle

Henning Kjeldsen kommer tilsyneladende ikke til at fiske i norske farvande foreløbigt. De norske myndigheder har nemlig igen nægtet den danske storfisker at købe sig ind i et norsk rederi. Det skriver mediet Søfart.

Første gang lød myndighedernes begrundelse, at fiskeren havde en straffesag hængende over sig. Denne sag blev han dog kort efter frifundet i. Denne gang lyder begrundelsen, at Henning Kjeldsen via et lån på 270 mio. kr. til Lindesnes Fiskeriselskap får fuld kontrol over rederiet, og ikke dermed ikke lever op til de norske nationalitetskrav om, at den udenlandske andel i selskabet højst må være 40 pct. 

Sagen, som Henning Kjeldsen og en række andre fiskere blev frifundet i, drejede sig om muligt snyd med fiskekvoter, og fiskerne blev i første omgang dømt ved byretten i 2021. For Henning Kjeldsens vedkommende betød det en bøde på 54 mio. kr., ligesom han skulle tilbagebetale et trecifret millionbeløb i ulovligt udbytte. Et år senere, i november 2022, blev han dog pure frifundet i landsretten. 

Frifindelsen sendte dønninger gennem dansk fiskeri. Spørgsmålet om Norge var dog stadig ubesvaret, men det er altså nu endnu engang besvaret fra de norske myndigheders side.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter