Lerøy sænker forventningerne til året
Det norske fiskekoncern ramte ikke de forventede 913 mio. norske kroner i driftsresultat i fjerde kvartal af 2022, men måtte nøjes med 800 mio. norske kroner.
Det skriver E24.
”Skaldyrsmarkedet i 2022 var meget stærkt. Samtidig oplevede vi ligesom andre brancher pres på omkostningerne,” siger adm. direktør Henning Beltestad om regnskabet for 2022.
Men nu sænker selskabet sine forventninger til 2023, da der i flere markedssegmenter er tegn på lavere efterspørgsel end hidtil. Dermed er den forventede slagtemængde faldet til 193.000 ton, hvilket er lidt lavere end de forventede 202.000 ton. Omsætningen rundede rekordhøje 26,6 mia. norske kr. i 2022.
Lerøy har en ambition om at nå en slagtemængde på 205.000 ton i 2025 og en omsætning på 50 mia. norske kr. i 2030. De ambitioner bliver der dog ikke skåret ned på selvom ambitionerne for 2023 nedskrives en smule.
På dansk grund står koncernen bag milliardvirksomheden Lerøy Seafood Denmark med en lang række datterselskaber - herunder Thorfisk, Scan Fish og senest Mondo Mar Marine Foods - under sig i fiskebranchen.