Fiskeriminister rækker hånd ud til erhvervet

Ny fiskeriminister Jacob Jensen har i en nytårshilsen til fiskerierhvervet understreget vigtigheden af at fremtidsikre dansk fiskeri. 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Fiskeerhvervet har været presset og trykket fra en række flanker i de senere år, hvor hovedemner blandt andet har været brexit, kvoter og omkostninger. Nu er der kommet en ny minister på området i form af Jacob Jensen fra Venstre, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. 

Han understreger i en nytårsmelding i Fiskeritidende, at den nye regering vil fokusere på udvikling af fiskeriet. Fremrykning af Fiskerikommissionens arbejde, forlængelse af kystfiskerordning og udskydelse af trawlforbud i Bælthavet skal alt sammen indgå i en overordnet vision for fiskeriet, lyder meldingen.

”Fordi vi ønsker at have en samlet dialog om dansk erhvervsfiskeri til efteråret, og der er det naturligt også at drøfte et eventuelt trawlforbud. Endelig er det mit ønske, at der også på fiskeriområdet bliver set på en regelforenkling af arbejdet. Så vi kan optimere processer og strukturer så meget som muligt, så det bliver lettere at være fisker og arbejde med fiskeri i Danmark.

Den forrige regering søsatte i forsommeren sidste år en ny fiskerikommission, der havde til formål at komme med bud på en fremtidssikring af landets fiskeerhverv. Kommissionen med en række brancheeksperter som medlemmer og Lars Barfoed, tidligere formand for Konservative og tidligere justitsminister, for bordenden fik dengang en deadline på ”slutningen af 2023” til at komme med indspark. 

Men nåede knap i arbejdstøjet før valget og regeringsdannelsen i efteråret sidste år bremsede al kommissionsarbejde.

Nu har regeringen altså fremrykket denne deadline for fiskerikommissionens arbejde, fordi der er brug for hurtige løsninger til både erhvervet og miljøet.

”Derfor forlænges den åbne kystfiskerordning i 2023, så den kan blive indtænkt i Fiskerikommissionens arbejde. For rettidigt at kunne foretage de relevante ændringer, fremrykkes deadline for kommissionen til den 1. oktober 2023 som basis for yderligere diskussion om erhvervet, der også skal omfatte udfordringerne ved et eventuelt trawlforbud i Bælthavet,” lød det som et af mange punkter i regeringsgrundlaget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter