Regeringens CO2-afgift kan koste Bornholmsk fiskekoncern dyrt

Får regeringen indført forslaget om en ny CO2-afgift, kigger fiskekoncernen A. Espersen ind i en årlig ekstraregning af den større slags. Direktør kan dog godt se fornuften i at investere i en grønnere produktion.
Foto: Kim Nielsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Kim Nielsen/Ritzau Scanpix.

Den bornholmske fiskekoncern A. Espersen har udsigt til en ekstraregning af væsentlig størrelse, hvis regeringens forslag om en ny CO2-afgift bliver til virkelighed.

Det fortæller selskabets direktør, Klaus Beyer Nielsen, til TV2 Bornholm, i kølvandet på regeringens præsentation af et nyt CO2-udspil onsdag.

Ifølge direktøren vil ekstraregningen for Espersen lyde på i omegnen af en halv mio. kr. om året, svarende til en afgift på 750 kr. per ton virksomheden udleder - en regning, der kun bliver større, tager man den høje inflation med ind i udregningen, siger han.

Derfor skal fiskeselskabet nu på udkig efter nye, grønnere energikilder, fortæller Klaus Beyer Nielsen, der sagtens kan se fornuften i at investere i en grønnere produktion.

”Det, vi konkret vil gøre, er at fortsætte vores bestræbelser på at blive mere grønne. Vi har solcelleanlæg både i Hasle og i Rønne i forvejen, som har en mindre del af vores el-forbrug, og vi vil forsøge at gå mere i den retning,” siger han til mediet.

Fiskeorganisationer dybt bekymrede over CO2-udspil

Bornholmsk fiskekoncern trækker stikket midlertidigt i Rusland

Restaurationer efterlyser mere fair udligning i CO2-udspil

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter